På et pressemøde onsdag præsenterede DR nye tilbud for både små og store børn. I samme ombæring benyttede Maria Rørby Rønn, DRs generaldirektør anledningen til indirekte at kommentere på den uenighed, der har været mellem DR og Google, som valgte at fjerne DRs Ramasjang app, fordi Onkel Reje bander, og Kristian fra Ramasjang-mysteriet uddeler lakridspiber:
“Vi kan jo godt bande i vores indhold eller gnaske i en lakridspibe, hvis det giver mening.”
Vi er helt med på det urimelige i, at Google som teknologigigant forsøger at definere eller påvirke dansk public service. Men Maria Rørby Rønn forværrer problemet:
Vi må godt bande, men er det nødvendigt? Hvorfor er DR gang på gang forkæmper for dårligt og groft sprog? Hvorfor ligger det dem så meget på sinde?
Det er lidt fortvivlende, at DR tilsyneladende agter at tage børnene som gidsel i en dyst om bandeord og public service-indhold med Google.
Jeg kunne godt ønske mig, at DR, som har så utrolig stor indflydelse på børn, og som agter fortsat at have det i fremtiden trods truslen fra udenlandsk børneindhold på Netflix og Disney+, i højere grad ville være med til at danne børn i stedet for at deltage i en forråelse af børns sprog. Det er klart, at indenfor DR Byens tykke mure i Ørestaden opleves det måske ikke som et problem. Men hvis man går ud i landets vuggestuer, børnehaver, skoler, foreninger og så videre, er den sproglige forråelse et alvorligt problem. Her kunne DR meget passende træde i karakter og sætte det gode eksempel. Et afgørende spørgsmål, som DR endnu har til gode at svare på, er: Hvem klager over, at der bliver bandet for lidt? Er det alle former for dårlig adfærd, som DR har en ambition om at afspejle for at fremstå som hele Danmarks Radio?
Hvorfor skal det at bande fremhæves, som noget særlig vigtigt og godt og dansk? Er det noget, vi skal være stolte af?
Maria Rørby Rønn synes åbenbart, at det er vigtigt, at børn gennem DRs indhold stifter bekendtskab med bandeord. Det er en besynderlig prioritering, som mange synes er forkert, og få synes er rigtig.
