Er du klar til nyt digitalt radiosignal?

0
1514

På søndag den 1. oktober udskiftes radiosignalet DAB til DAB+. Nyere DAB-radioer kan fint klare skiftet, men skal genindstilles.
Fra på søndag den 1. oktober skal man enten udskifte sin gamle DAB-radio eller indstille sin nyere DAB-radio, hvis man altså fortsat vil kunne høre Radioavisen, ’Giro 413’ på P5 eller ’Musikquizzen’ på P3.’
Mellem 200.000 og 400.000 har en DAB-radio fra før 2012 og skal derfor udskifte DAB-radioen helt. 900.000 har en DAB-radio af nyere dato, og kan derfor nøjes med at indstille den på ny.
Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en plan for udbygningen af digital radio, og den betyder blandt andet, at Danmark fra årets første oktoberdag går fra at sende DAB-radio i det hidtidige format til at sende det i noget, der bliver kaldt DAB+-formatet. Det nye radioformat betyder blandt andet, at der bliver plads til flere landsdækkende, kommercielle radiokanaler og flere regionale radiostationer.
Har man en DAB+ radio, er det ikke så svært at omstille den til det nye radioformat:
”Man genindstiller den typisk ved at trykke på ”autotune”, ”scan” eller ”tune” i fem-syv sekunder. Herefter går radioen i gang med at scanne sendenettet, og den genindstiller så sig selv med nye informationer,” forklarer Tobias Enné fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Omkring en tredjedel af danskernes radiolytning foregår i dag digitalt, mens omkring to tredjedele er FM-lytning, som altså ikke berøres af ændringerne 1. oktober.
Læs mere på her.

Tidligere artikelMediebrugere: Det politisk naivt at beskære DR
Næste artikelLars Mikkelsen: "Det nemmere for mig nu at sige, at jeg tror"