Chefredaktør: Løft det sproglige niveau!

KDleder-web
Kristeligt Dagblad sætter bandeord til debat, og dokumenterer studieværters dårlige sprogbrug med KLF, Kirke & Mediers undersøgelse. Chefredaktør Erik Bjerager anser det for ”uforståeligt”, at DR accepterer studieværters banden.
– Bandeord bidrager til en sproglig forarmelse og forråelse, der også har en negativ afsmittende virkning på troværdigheden af mediets indhold.
Det skriver Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager på lederplads i avisen fredag den 10. februar 2017 og bakker dermed op om en af KLF, Kirke & Mediers mærkesager.
Baggrunden er den seneste tids debat i avisen om den omsiggribende brug af bandeord.
– De mange bandeord i medierne er med til at skabe en hård tone i debatten. Bandeord er sproglige forstærkere, men de er ikke sproglige fordybere. Tværtimod efterlader brugen af bandeord et indtryk af forfladigelse, sproglig uformåenhed og manglende seriøsitet, fortsætter Bjerager og henviser til KLF, Kirke & Mediers undersøgelse af sproget på P3:
– Af gode grunde hører man aldrig værter i nyhedsudsendelser bande, mens det er uforståeligt, at for eksempel DR accepterer, at værter bander cirka en gang i minuttet i visse udsendelser på radioens P3, sådan som en undersøgelse af KLF, Kirke & Medier viste det sidste år.
Chefredaktøren slutter med en appel:
– Sproget former os, og vi har alle et ansvar for at løfte niveauet.
Læs hele lederen i Kristeligt Dagblad her (kræver abonnement)

Få KLF med ørerne!

Vi kræser for øregangen en gang i måneden med de største nyheder og emner fra vores verden – samt relevante interviews. Podcasten Lyt til KLF finder du på streaming-platforme eller her på siden.

Lider du af FOMO?

(Fear of missing out – eller på dansk: Frygt for at gå glip af noget) Bare rolig! Her kan du tilmelde dig et nyhedsbrev, så du ikke får overset nyheder på vores side. Og vi lover, at vi begrænser os til højst to gange månedligt