NEJ TAK til reklame i X Factor

I fredagens afsnit overskred en af dommerne en etisk grænse  i X Factor.
– Nu skal vi på Zen. Ej, det må jeg ikke sige. Undskyld DR. Vi skal på Congo.
Dette var ordene fra Remee, dommer i X Factor, efter hans deltager røg ud af aftenens liveshow.
Og det er et problem. Zen er nemlig en natklub ejet af Remee – og X Factor sendes på en public service for knap halvanden million seere.
– Hvis Remee har sagt det, er det en klar fejl fra hans side. Og det tager vi en snak om, når jeg får fat i ham, siger DR’s Underholdningsredaktør, Rasmus Ladefoged, til bt.dk.
Hverken dommere eller deltagere må bruge programmet til at reklamere for noget – hverken sine egen natklub eller kammeratens (Congo er Casper Christensens kendis-natklub).
– Vi tager det meget seriøst. Og det gør vi, fordi det ikke er foreneligt med DR som uafhængig licens-tv-station. Det skal han holde op med, understreger Rasmus Ladefoged.
I KLF ser vi positivt på, at DR selv reagerer kritisk på sagen. Vi følger et evt. efterspil.

Kilde: bt.dk

Vær med i dialogen på Facebook

Vidste du, at du også kan følge os på Facebook? Og få nyheder, inspiration og ikke mindst deltage i et sobert kommentarspor. Hop ind på vores Facebookside og klik på Følg

Sammen er vi KLF!

Og det er folk som dig, der holder KLF Kirke & Medier relevant. Derfor spørger vi frimodigt: Har du lyst og mulighed for at støtte os?