70 års jubilæum i Dalby

0
555

Det blev en festlig dag, da der var jubilæumsfest i KLF, Kirke & Medier i Dalby.
dalby-mads-gudiksen-klf-kirke-og-medier
Lokalforeningen, der tæller ca. 120 medlemmer, kunne fejre 70 år. Festen indledtes med gudstjeneste , hvor  landsforeningens  formand, Henning Bjerg Mikkelsen prædikede. Efterfølgende var der frokost i Dalby Menighedshus, inden festmiddagen.
Formand, lærer Bendt Hansen, fortalte om foreningens liv gennem de 70 år. Bendt har været med i knap 40 år og fortalte, at der blev indkaldt til møde i Dalby kirke og menighedshus den 6. november 1973 efter nogle hensygnende år. Her fik man sammensat en bestyrelse, og Bendt Hansen blev valgt til formand.
Siden har foreningen været en aktiv del  af kirke- og kulturlivet i Dalby og Tureby sogne. For en del år siden sluttede man sig sammen med Faxe og  Kongsted lokalforeninger, og navnet ændredes til KLF, Kirke &Medier for Dalby, Rønnede & Faxe.
Mads Gudiksen fortalte herefter om sit arbejde på TV 2 Øst. Han fortalte om det livssyn, der ligger bag den måde han og andre på kanalen laver TV: ” Vi skal lave noget for og med almindelige danskere – ikke de kendte og ikke det ekstreme – det er der andre kanaler, der tager sig af”.
Så blev det tid til kaffe og lagkage.
Et mangeårigt medlem af foreningen Lene Vejbæk rettede en stor tak til formanden og de skiftende betyrelser  for mange gode oplevelser i foreningen gennem de sidste 40 år.
Landsformand Henning Bjerg Mikkelsen fortalte til slut om landsforeningens arbejde, de resultater, der er opnået gennem tiderne og de ønsker, der er til fremtiden.
Dagen sluttede med en efterårssalme, og formanden takkede alle medvirkende og gæster for en god dag.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her