En dansk analyse fra Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen viser blandt andet, at

31 procent af piger i alderen 13-17 år har moderate eller svære tegn på afhængighed af sociale medier. Samtidig kan viser undersøgelsen, at få år efter, at piger introduceres for deres første smartphone, falder deres skoletrivsel markant.

Der er altså mange vigtige pointer i analysen om skærmforbrug, og flere aviser satte i weekenden fokus på trivsel og skærme med interviews og baggrund.

Mistrivslen hos pigerne

Tallene afslører dog også, at den samme mistrivsel ikke er at spore hos drengene. Og at kun 12 procent af drengene mellem 13-17 år har moderate eller svære tegn på afhængighed ved sociale medier.

Om det er disse tal, der får DR til at konkludere på DR.dk at ”Forskere afliver myte om unges brug af sociale medier – men peger på sårbar gruppe”, er lidt svært at gisne om, andet end at den sårbare gruppe så må være en tredjedel af piger mellem 13 og 17 år, der er afhængige – eller pigerne, hvis trivsel falder markant.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver selv om analysen under overskriften: Piger og unge med lav selvkontrol er mest udfordret af sociale medier

Sammenhæng eller myte

Både psykolog og skærmforsker Aida Bikic og digital medieanalytiker Camilla Mehlsen kalder tallene bekymrende og opsigtsvækkende i henholdsvis Berlingske og Information – de to eksperter er ikke i tvivl om, at den manglende trivsel blandt pigerne hænger sammen med skærmforbrug.

Forskerne bag analysen har ikke kunnet finde direkte sammenhæng mellem skærmtid og trivsel, men det er i princippet ikke det samme som, at ”myten” er aflivet – eller at det overhovedet skulle være en myte. Tidligere undersøgelser om skærmforbrug og trivsel har vist stærke sammenhænge.

– Anerkendte fagfolk holder fast i, at dårlig trivsel og megen skærmbrug hænger sammen, hvorfor det er problematisk, at medier som DR går ud med en overskrift som denne, siger generalsekretær i KLF, Kirke & Medier Mikael Arendt Laursen.

Børnene har det sjovt

DR.dk skriver blandt andet i artiklen, at “64 procent svarer, at de ofte eller altid har det sjovt (red. på sociale medier), mens 35 procent føler, at de lærer noget ved at bruge deres foretrukne platforme.”

– Her er udfordringen for mig at se, at bare fordi noget opleves som sjovt eller føles lærerigt af et barn, så betyder det ikke, at barnet faktisk lærer noget reelt nyttigt og brugbart, siger Mikael Arendt Laursen.

Tidligere artikelOverblik trosprogrammer: Nytåret var flyttedag for tro og værter
Næste artikelDit digitale liv kan sætte store klimaaftryk