Fodbold er noget, vi ser sammen!

0
1265

KOMMENTAR: Fodbold, fjernsyn og fællesskab. Fodbold er en holdsport, og derfor bør vi også se fodbold sammen, skriver Tine Sundgaard Hansen, som er projektleder for Mediemod under KLF, Kirke & Medier.
Tekst: Tine Sundgaard Hansen
Foto: Riksarkivet, Norge
Fodboldfeberen er over os. Danmark spiller deres anden kamp i eftermiddag mod Australien. Første kamp blev til en sejr, og vi håber selvfølgelig de danske drenge gentager succes igen i dag.
Hvis man ikke er nogle af de heldige, som sidder i Rusland og kan se kampene live, så må du som størstedelen af danskerne sandsynligvis nøjes med at se landskampene gennem en tv-skærm her hjemme i Danmark.
Men hvordan er dine tv-vaner, når det kommer til landskampe? Faktisk gælder det egentlig for alle store begivenheder, der bliver transmitteret på tv fx et kongebryllup eller Melodi Grandprix?
Ser du det altid alene med en god portion snacks, eller har du mulighed for at sætte dig sammen med nogle andre og lade begivenheden danne rammen for en god tid med et fællesskab?
I Projekt Mediemod er vi for digitale medier. Vi ser mange fordele og muligheder ved brug af medierne. Særligt i arbejdslivet er der mange fordele, og på landskontoret i KLF, Kirke & Medier kan vi bestemt ikke sige os fri for at bruge digitale medier. Men vi går meget op i at overveje og gennemtænke, hvordan vi bruger af digitale medier. Er der nogle sammenhænge fx et møde, hvor man egentlig ikke har brug for at medbringe min computer eller telefon, men bare har fået for vane at gøre det? Disse vaner vil vi gerne af med og lave nye og bedre vaner for os selv i arbejdet og i særdeleshed også i vores hjem.
Vi ønsker, at det analoge fællesskab igen skal tage over og blive den primære måde mennesker mødes.  Her sidder vi sammen, vi ser mennesker, mærker deres følelser og kan aflæse deres kropssprog. Det giver en langt bedre kommunikation. Det er helt fint, at mange har fundet kærlighed over app’en Tinder eller at der er et godt fællesskab over nettet mellem spillere af et computerspil, men digitale medier må og skal ikke være vores primære kilde til fællesskab med andre mennesker.
Projekt Mediemod vil gerne sætte en tyk streg under fællesskabets betydning. Det ER vigtigt.
Tag denne nemme udvej: Invitér nogle venner over og se landskamp sammen – enten i eftermiddag, på tirsdag eller helt frem til, Danmark ender i finalen 🙂

Tidligere artikel”De kirkelige programmer er en integreret del af dk4s programflade og DNA”
Næste artikelFællessangen er en stærk kraft