Medieombudsmand giver tiltrængt opsyn med influencere

En såkaldt medieombudsmand skal gøre det lettere at klage over influencere og nye medier.

Der har i længere tid været voksende politisk og offentlig bekymring for, at folk udsættes for nyhedslignende, men ureguleret indhold på nettet fra influencere, blogs og alternative platforme, som ikke er omfattet af de traditionelle medieretlige regler.

Nogle influencere kan have en markant indflydelse på deres følgerskare, som kan være ganske betragtelig – uden at influencerne som udgangspunkt er klædt på til dette ansvar.

I begyndelsen af 2025 offentliggjorde Kulturministeriets medieansvarsudvalg derfor en rapport, der anbefalede etableringen af en offentlig medieombudsmand med særligt fokus på at håndtere digitale og alternative medier.

Mere fair konkurrence mellem medier

I december 2025 indgik regeringen, SF og Enhedslisten en politisk aftale om et nyt medieansvarssystem, der blandt andet indfører en sådan medieombudsmand, der skal ”holde nye aktører i ørerne”, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykte det i forbindelse med aftalen.

Medieombudsmanden kommer altså til primært at skulle regulere ”alternative medieaktører”, hvilket blandt andet inkluderer influencere, blogs og podcasts, som i dag ikke hører under Pressenævnets system.

– Vi i KLF Kirke & Medier hilser det velkomment, at vi forhåbentligt får mere opsyn med de nye medier, som allerede har en stor indflydelse på bestemte målgrupper – og at både gamle og nye medier således optræder på mere lige vilkår, så det ikke er det rene vilde vest for én type medier, mens andre har langt strengere etiske regelsæt at rette sig efter, siger generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

Et slags pressenævn for de alternative medier

Én af medieombudsmandens konkrete funktioner bliver at være en uafhængig klageinstans, som kan modtage klager fra borgere, som mener, at de er blevet udsat for urimelig, vildledende eller skadelig kommunikation fra digitale medieaktører, der ikke er reguleret af Pressenævnet.

Ombudsmanden kan pålægge de alternative medieaktører at rette i indholdet og har mulighed for at pålægge dem sanktioner såsom bøder, hvis aktøren ikke efterkommer dette. Denne kompetence minder om det, som i dag Pressenævnet kan gøre over for medier, der er tilmeldt Pressenævnet.

Beskyttelse, men stadig fri presse

Den nye Medieombudsmand skal således hjælpe og beskytte borgere, som er blevet uretfærdigt behandlet i disse nye medier – eller hvis medierne spreder misinformation.

Før man indgik aftalen om medieombudsmanden, blev ideen mødt med skepsis af en række danske og europæiske medieorganisationer samt journalistforbund, der frygtede, at et sådan statsligt organ ville være en trussel mod den frie presse. I den politiske aftale, som er blevet vedtaget, har Medieombudsmanden dog ikke fået kompetence til at træffe bindende afgørelser mod traditionelle medier, som er tilmeldt Pressenævnet. Ombudsmanden kan blot henvise sager om god presseetik i traditionelle medier til Pressenævnet, som fortsat har det sidste ord.

Medieombudsmanden kan:
– Træffe afgørelser i sager om uansvarlig kommunikation i alternative medier.
– Pålægge alternative medieaktører at rette eller slette urimeligt, vildledende eller skadeligt indhold.
– Udstede sanktioner i form af bøder til alternative medier, som ikke foretager de pålagte rettelser.
– Henvise sager om presseetik i traditionelle medier til Pressenævnet.

Medieombudsmanden kan ikke:
– Træffe afgørelser i sager om traditionelle medier, som hører under Pressenævnet.
– Føre straffesager mod traditionelle medier.

Public service, nødvendigt eller overflødigt? Trusler og valgflæsk tilsat åndelig oprustning

Podcast med Programdirektør for TV 2 Dorthe Thirstrup

Valgkampen er i gang, og de første forslag til afskaffelse eller slankning af DR er fremført. Det er blot et af emnerne i KLF-studiet, hvor vi også berører DRs nye strategi og omstrukturering i ledelseslaget.

Programdirektør i TV 2 Dorthe Thirstrup får lov at runde vores tema om åndelig oprustning af i et interview, hvor vi kommer ind på, hvad public service er med TV 2-briller på. Selvom der stadig er gode konflikter på programmet, så er TV 2 blevet mere opmærksomme på ikke at udpege skurke eller gøre grin med nogen.

Om Badehotellet og Sygeplejeskolen skal være udtryk for åndelig oprustning, tager vi selvfølgelig også op i studiet efterfølgende – og så er der et par programmer vi glæder os til at se.

Medvirkende: KLFs generalsekretær Mikael Arendt Laursen og programdirektør ved TV 2 Dorthe Thirstrup.

Vært: Malene Tonnung.

EKSTRAMATERIALE

Public service truet af valgkampen: https://klf.dk/public-service-truet-af-valgkampen/

Podcast: Mere debat skal sikre demokratiet, men kan vi huske hvordan man gør?: https://klf.dk/mere-debat-skal-sikre-demokratiet-men-kan-vi-huske-hvordan-man-goer/

Det største bliver helt nært – det fortjener Buketten: https://klf.dk/det-stoerste-bliver-helt-naert-det-fortjener-buketten/

Meta anklages for at skabe afhængighed og psykiske problemer: https://klf.dk/meta-anklages-for-at-skabe-afhaengighed-og-psykiske-problemer/

Krig i og om medier: https://klf.dk/krig-i-og-om-medier/

Send meget gerne dine reaktioner ind her: https://klf.dk/reager/ 

Vil du gerne have et KLF-møde i kalenderen i din kirke eller forening? Så besøg http://book.klf.dk/

Hvis der er emner, du synes, at vi skal tage op i podcasten, er du velkommen til at sende en mail på podcast@klf.dk

Hvis du har lyst til at støtte KLFs podcast og KLFs arbejde i det hele taget, kan det ske på Mobilepay: 76540. På forhånd tak for enhver gave!

Hvis du ikke er medlem af KLF, er du meget velkommen: https://klf.dk/bliv-medlem/

Det største bliver helt nært – det fortjener Buketten

Der er programmer, man bare ser for at blive underholdt – og så er der de programmer, der sætter sig i en og vækker håb, livsglæde og ja, kærlighed. Da reality-kærligheds-genren for alvor ramte seniorerne med Hotel Romantik frygtede nogen, at det blev plat og pinligt. Men det blev alt andet, og derfor takker vi i KLF Kirke & Medier Sofie Linde og Joakim Ingversen for godt værtskab med Buketten i første kvartal af 2026.

En overset målgruppe

I Hotel Romantik bliver man som seer forelsket. I de modige deltagere, der deler ud af levede liv, men også af følsomme håb for fremtiden.

– Det er en aldersgruppe, vi ikke rigtig beskæftiger os med – ikke på tv, ikke i kulturen, ikke i romaner og film. Det er sådan en lukket bog, siger Sofie Linde, da vi overrækker Buketten og spørger ind til deres egne erkendelser under netop Hotel Romantik.

Følelseslivet visner jo ikke i takt med alderen. Du kan føle det samme som 65-årig, som du kan, når du går i folkeskole. Og selvom du har oplevet følelsesmæssige op- og nedture mange gange i løbet af et liv, så fylder de stadig meget, når du er senior.

Man skal gøre sig umage med kærligheden, lyder rådet fra Sofie og Joakim, der selv har lært noget om kærlighed og alder af at lave Hotel Romantik. Foto: Lars Salomonsen

Umage og respekt for hinanden

Parret er vant til at dele ud af sig selv, når de toner frem på skærmen i Linde på Langeland, så vi tillader os at spørge ind til, hvordan de selv holder kærligheden i live:

– Man skal gøre sig umage resten af livet. Og så skal man bevare respekten for hinanden, siger Joakim Ingversen.

Sofie supplerer:

– At være god til at sige undskyld og tage imod en undskyldning.

Og Joakim lægger et enkelt råd oveni:

– Kys hinanden godnat hver nat.

Begrundelsen for Buketten til Sofie og Joakim:

Gennem programmer som Hotel Romantik og Linde på Langeland formår Sofie og Joakim at skabe folkeligt tv, der både underholder og rører – men som samtidig løfter blikket mod noget større. De giver plads til livsnære temaer som kærlighed, romantik, venskaber, familieliv, kreativitet og fællesskab.

I Hotel Romantik er det modet til at søge kærligheden senere i livet, der får lov at fylde. Her møder vi mennesker, som bærer mange års levet liv med sig og netop det, giver udsendelserne en særlig dybde og varme. I Linde på Langeland er det glæden ved naturen, legen, kreativiteten og livet i udkanten, der får plads – alt sammen formidlet med en charme og autenticitet, som rammer bredt hos seerne.

Programmerne minder os om værdien af nærvær og om de ting, der gør livet rigt: kærlighed, relationer, humor, samhørighed og respekt for natur og ressourcer. Det er den type indhold, vi i KLF mener, bidrager positivt til vores fælles mediekultur – og som giver seerne noget med hjem, der varer længere end programmet. Derfor giver vi med glæde Buketten til Sofie Linde og Joakim Ingversen – for deres bidrag til en mediekultur, der er menneskelig, modig, kreativ og fuld af hjerte.

Tidligere har Buketten fra KLF Kirke & Medier været givet til blandt andet Psykolog David Madsen, Danmarks Udlandskorrespondenter, Direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis, Fortidens hemmeligheder ved Josefine Høgh (DR1), Anne og Anders i Afrika (DR 1), direktør for Strategi og Brugere (DR) Lasse Bastkjær Jensen, forfatterne bag Badehotellet (TV 2) og holdet bag En særlig samtale (TV Glad på DR1).

Krig i og om medier 

Vær kritisk ved krig - vælg troværdige medier

Når det kommer til Medieansvarslovens beskrivelser af ansvar og god presseskik, så er regler og vejledninger gældende for alle typer af journalistik. Alligevel har vi – både almindelige læsere, lyttere og seere samt pressen selv – en forventning om, at journalister i krigs- og konfliktområder er endnu mere etisk korrekte og bærer en troværdighedsmedalje under den skudsikre vest.  

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt, at vi kan stole på journalistikken fra krigszoner? 

Informationskrig er med i strategien 

I al journalistik gælder det, at man i så vidt muligt omfang skal efterprøve de påstande, som man kommer med. Denne del kan være svær og udfordrende i konflikter, hvor to parter har vidt forskellige opfattelser af sandheden – og hvor vigtige områder er lukket helt af for pressen, som må famle i blinde. Ikke desto mindre er det fortsat vigtigt at være kritisk, da forkerte, overdrevne eller direkte usande historier kan vende en hel folkestemning – for eller imod en konflikt eller parter i denne.  

Det er derfor, at såkaldt informationskrig er blevet en integreret del af moderne krigsførelse mange steder. Hvis du kan vende naboer og befolkningers holdning til en krig via påvirkning på sociale medier og medier generelt, så har du skabt grobund for uvurderlige allierede. Vi så f.eks. i starten af Ukraine-krigen, at civilbefolkninger lagde pres på egne regeringer i Vesten om at gøre mere og levere hurtigere hjælp. 

Bevidst kommunikation fra slagmarken 

I modsætning til mange tidligere krige, hvor vi har været tilskuere, har krigen i Ukraine gjort os til deltagere – ikke mindst takket være de sociale medier. Ukrainerne har været dygtige til at kommunikere. Tænk bare på Zelenskij, der i krigens første år var konstant på rejse rundt til regeringsledere og fik en del taletid i de vestlige lande. Denne manøvre blev dygtigt bakket op af engagerende opslag på sociale medier, som viste krigen og befolkningen i Ukraine. Over hele Europa blev folk således opildnet til at tage stilling og kræve handling.   

Gode råd til at være kritisk online 

De gamle veletablerede medier – aviser, tv og radio – har som hovedregel redaktører, der står til ansvar for indholdet, men på internettet og sociale medier bør du være din egen korrespondent i forhold til at tjekke indholdet: 

Når du falder over interessante artikler, videoer og information, så tjek: 

Afsenderen – kender du hjemmesiden, mediet eller personen bag? 

Hvis det er et medie på nettet, bør du kunne finde information på hjemmesiden om, hvad en redaktionelle linje er, hvem der står bag og om der er en politisk linje.  

Kilderne – virker det som kendte kilder, eller nævnes der organisationer, du aldrig har hørt om? Du kan selv Google kilder og finde ud af, om de er seriøse og har seriøse indspark til den pågældende historie. 

Andre kilder – kan du finde andre medier eller kilder, der bakker op om den information, du er faldet over? Spændende, interessante eller overraskende nyheder får ikke lov at stå alene ret længe på ét medie. Så søg på, om andre medier har samlet historien op.  

Virker indholdet professionelt? Selvfølgelig kan der være stavefejl eller andre små fejl i et journalistisk produkt, men mærkeligt sprog eller billeder, der ser lige lovligt farvemættede ud – eller stritter på andre måder – kan være indikation af, at indholdet er maskinoversat eller fremstillet med AI. Lyt til din mavefornemmelse. 

Del aldrig ved tvivl – og husk lige at tjekke datoen! Hvis du vil dele så vær sikker på, at nyheden er ny, at du har læst eller set hele indholdet, og du har tjekket afsender og kilder.

Det er vigtigt at have sig for øje, at de sociale medier kun viser et udsnit af krigen. Her er ingen objektiv eller neutral redaktør på – og selvom det virker meget ”live” og virkelighedstro, så kan  det være nøje udvalgt af en krigsførende part, hvad vi får lov at se. Selvom det er udsendt fra ukrainsk side – som størstedelen af befolkningen herhjemme føler sympati for – kan en del alligevel nok bedst betegnes som propaganda.  

Propaganda fra alle sider 

Modsat har Rusland også formået at distribuere desinformation og propagandere i Vesten. Måske med større succes end vi opfatter. Dels har Putin helt åbenlyst kaldt ukrainere for nazister, men i det skjulte har russerne desuden formået at nå ud med mere subtil propaganda til marginaliserede grupper i Vesten, som i forvejen sætter spørgsmålstegn ved vestlige myndigheder og medier.   

På de sociale medier er vi altså i langt højere grad udsat for misinformation – og følsomme overfor at blive påvirket direkte af krigsførende nationer. Her er ingen udlandskorrespondent, der har tygget fakta igennem først. 

Tillid og tryghed hænger sammen 

Det kan dog være overmåde svært at tjekke alle krigens fakta, når hele områder og befolkningsgrupper er afskåret fra omverdenen. Det stiller store krav til, at vores korrespondenter lever ekstra op til journalistiske principper. Ikke kun fordi det er let at blive revet med af voldsomme indtryk, men også fordi det rammer tilliden hårdt, hvis der efterfølgende rejses tvivl om de meldinger, korrespondenten er kommet med.  

Vi har desværre set flere eksempler de senere år på, hvordan enkelte journalister har overdrevet eller direkte løjet om oplevelser, som har været svære at bevise eller modbevise – især mens en krig står på. Det sidste, der er brug for i ulykkelige konflikter, er, at vi til sidst ikke ved, hvad vi skal tro på. Det højner ikke trygheden. 

Beskyttelse af os og dem 

God presseskik handler også om at beskytte både ofre derude og modtagerne derhjemme. De første, ofrene i en krig, kan have svært ved selv at vurdere i en presset situation, hvad de har lyst til at fortælle eller vise. Her har journalisten eller korrespondenten en stor opgave i at skulle vurdere, om det kan virke krænkende eller i nogle tilfælde direkte farligt for ofre at stille op i pressen. Ofrene og deres familiers sikkerhed bør altid være et emne, journalisterne tager seriøst.  

Flere medier herhjemme har deres egne regler for, hvad de vil vise fra krigsområder. Det kan være, at man f.eks. aldrig viser billeder af afrevne lemmer eller lig. Eller at man altid advarer før voldsomme beskrivelser. At beskrive en krig kan let blive både blodigt og makabert, så en korrespondent kan være på en hård opgave med at sortere, så alvoren bevares i et indslag, der modsat ikke skal støde eller skræmme modtageren unødigt.  

Tvivl om sandheden 

Mens fake news og ensidig information er blevet en uundgåelig del af sociale medier, giver de sociale medier også muligheder, som vi ikke har set før.  

For nogle befolkninger giver det en kanal ud af lukkede områder. Igen skal man passe på med ikke at blive forført af fortællinger, som virker helt reelle og som førstehåndsviden. Der er eksempler på, at førstehåndsfortællinger fra lukkede dele af verden har skabt positive revolutioner. Modsat er der eksempler på, at falske historier er blevet spredt for at vende sympatien.  

Det at skabe tvivl kan i sig selv være en strategi. Rusland er af Forsvarets Efterretningstjeneste kendt for at underminere troen på, at der findes én sandhed. Det er altså ikke nødvendigvis altid et mål at overbevise andre – bare det at skabe tvivl og mistillid kan være et mål. En mistro til egne myndigheder kan udnyttes af fjenden.  

Medierne er også slagmark 

Det er altså let at lyve, overdrive og chokere fra krige og konflikter ude i verden. Og vi har, som nævnt, set eksempler på det i dansk presse. Reaktionerne på opdagede løgne vidner om, at vi som medier og mediebrugere ikke vil finde os i, at korrespondenter, journalister og redaktører tager let på opgaven. Det er via medierne, at folkestemninger bliver skabt, vendt eller forført, og konsekvenserne kan blive voldsomme, hvis vi ledes i forkert retning.  

De sociale medier har de senere år vist, hvor meget ravage, der kan skabes, med ensidige og decideret forkerte informationer. Men krige vindes ikke længere kun med geværer og bomber – den vindes i høj grad i medierne – hvoraf en del af slagmarken udspiller sig online.  

Kilder: Hjemmeværnskommandoens Hjemmeværnsmagasin, pressenaevnet.dk, lex.dk 

Public service truet af valgkampen

Borgerlige partier vil skære kraftigt i DR, lyder det fra valgkampen.

Liberal Alliance vil skære næsten to tredjedele af DRs budget af og Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti mener, at DR skal være abonnements-betalt. Idéerne er ikke grebet ud af den blå luft, for i det fælles idékatalog fra Borgerligt Konvent 50 forandringer på 100 dage har både Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne nævnt behovet for at slanke DR. Der er dog en vis spændvidde i udtrykket ”et slankere DR” fra oplægget og til Liberal Alliance og Borgernes Partis forslag om at skære mellem 2,2 milliarder eller det meste af DR væk.

– Det er ikke bare tåbeligt – det er decideret farligt for vores demokrati, fællesskab og samfund! I en tid, hvor regeringsledere i store dele af verden blæser på de internationale spilleregler, og hvor sociale medier og kunstig intelligens skaber og fremmer nyhedsbobler og falske nyheder, har vi som aldrig før brug for medier, som vi kan stole på! Siger generalsekretær Mikael Arendt Lausen fra KLF Kirke & Medier til spareforslagene.

Danmark støtter en fri presse

DR er selvfølgelig ikke det eneste seriøse medie – både TV 2 Danmark og TV 2-regionerne samt

Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Zetland og m.fl. kunne nævnes.

– Aviserne og TV 2 Danmark skal vi betale for individuelt, hvis vi ønsker at gøre brug af dem, mens vi over skatten betaler for DR og TV 2-regionerne, og det skal vi blive ved med, siger Mikael Arendt Laursen.

I Danmark har vi dog forskellige ordninger, der bakker op om den frie presse – mediestøtte og skattefradrag – så brugerbetaling alene er en sjældenhed.

Den store bagedyst er et af de programmer alle og enhver kan lave i følge Liberal Alliance – og derfor skal skatteyderne ikke betale. (Den store bagedyst, finale 2025 Foto: DR)

Liberal Alliance foreslår en model, hvor de dele af DR, der kan klare sig på markedsvilkår, bliver udskilt og lagt bag en betalingsmur. Det er det indhold, der matcher TV 2s eller andre udbyderes – her nævner Liberal Alliances kulturordfører Katrine Daugaard programmer som Bagedysten og sportsbegivenheder.

– Alle producenter kan jo lave indhold, der samler Danmark. Og TV 2 gør det allerede og er bedre til det end DR. TV 2 kan endda tjene penge på det. Hvorfor skal vi så bruge skatteborgernes penge på det? Det skal stoppe, siger hun til filmmagasinet Ekko.

Dannelse kan ikke købes

Hvad der samler danskerne eller er godt fjernsyn, beror nogle gange på et sats. Og her er DR en unik konstruktion, der arbejder med public service til alle danskere.

– Selvom vi sjældent forsvarer sportsprogrammer, så er det vel værd at tænke over, hvad der vil ske, hvis alle sportsbegivenheder kun er tilgængelige for abonnenter? Tanken om at gøre DR brugerbetalt svarer til at gøre det frivilligt, om man ønsker, at ens børn modtager ni års undervisning. Skolegang og public service-medier er en vigtig del af den generelle dannelse af en befolkning, hvorfor vi skal værne om og styrke begge dele, siger Mikael Arendt Laursen.

Han peger på, at netop foreninger som KLF Kirke & Medier arbejder aktivt på at påvirke de offentligt ejede medier i den retning, som vi efterspørger.

– Men at svække dem giver ingen mening!

Mere debat skal sikre demokratiet – men kan vi huske, hvordan man gør?

Podcast med DRs Henrik Bo Nielsen

Uanset om vi kan debattere på en sober og konstruktiv måde eller ej, så kræver en debat, at to parter stiller op. At man lytter og giver respektfulde svar. Men disse meget enkle krav møder i dag flere bump på vejen, som vi diskuterer i KLF-studiet denne gang.

Afsættet for den snak er interviewet med Henrik Bo Nielsen, der som direktør i DR har haft fingrene med i alt fra tro, nyheder til børn, kultur og debatprogrammer, som han mener skal have mere plads, når vi taler om åndelig oprustning.

Vi har tager også en tur omkring vores nye foredragsrække, TV 2-regionerne og vores arbejde i repræsentantskabet, og så har vi selvfølgelig en lille håndfuld reaktioner på godt og skidt fra skærmene.

Medvirkende: KLFs generalsekretær Mikael Arendt Laursen og direktør for DR børn, unge og kultur Henrik Bo Nielsen.

Vært: Malene Tonnung.

Er musik uden mennesker rigtig musik?: https://klf.dk/er-musik-uden-mennesker-rigtig-musik/

Hvis TV 2-regionerne fungerer, hvorfor vil man så ødelægge dem?: https://klf.dk/hvis-tv-2-regionerne-fungerer-hvorfor-vil-man-saa-oedelaegge-dem/

Podcast: Hvis vores fjende tror på Jesus, hvilken side er han så på?: https://klf.dk/hvis-vores-fjende-tror-paa-jesus-hvilken-side-er-han-saa-paa-om-aandelig-oprustning-tv-regioner-ris-og-ros/

DR sætter fokus på livets afslutning: Vi taler om at dø: https://klf.dk/dr-saetter-fokus-paa-livets-afslutning-vi-taler-om-at-doe/

Meta anklages for at skabe afhængighed og psykiske problemer

Meta i retssag efter anklage om at skabe afhængighed.

Sagsøgeren er en nu 20-årig kvinde og hendes mor, som anklager Meta for at have gjort datteren afhængig som mindreårig og skadet hendes mentale helbred. Sagen er den første af sin slags, som skal afgøres ved et nævningeting, og den kan komme til at danne grundlag for fremtidige afgørelser i lignende retssager.

18. februar vidnede Facebook-stifter og Meta-direktør, Mark Zuckerberg, i sagen, og blev konfronteret med interne mails, som omtalte konkrete mål om at forøge brugernes tidsforbrug på Metas platforme og et særligt strategisk fokus rettet mod teenagere på platformen. Zuckerberg anerkendte, at Meta “plejede at have tidsforbrug som et mål, men det er ikke sådan, vi driver vores selskab længere”.

Hjernen reagerer som afhængig

En af hovedanklagerne mod Meta er, at deres platforme med fuldt overlæg gør folk afhængige. På første retsdag afviste Instagrams administrerende direktør, Adam Mosseri, at der var tale om klinisk afhængighed, der kan sammenlignes med afhængighed af eksempelvis stoffer eller alkohol. Men som KLF før har beskrevet, peger undersøgelser fra hjerneforsker Manfred Spitzer netop på, at hjernen reagerer ved afhængighed af sociale medier på samme måde, som den reagerer ved afhængighed af kokain. Psykolog David Madsen, som arbejder professionelt med afhængighed af sociale medier og computerspil, siger det samme.

Sagen har potentiale til at blive et vendepunkt, hvor tech-giganterne drages til ansvar for de skadelige effekter, deres produkter har på både børn og voksne. Allerede nu er hundredvis af søgsmål anlagt af forældre, teenagere og skoledistrikter i USA med anklager om, at sociale medier blandt andet er skyld i depression og spiseforstyrrelser, og hvis anklageren får medhold i denne sag, må det forventes at langt flere sager vil følge.

Dengang tobaksindustrien blev taget til ansvar

Flere drager paralleller til halvfemsernes opgør med tobaksindustrien, hvor cigaretfirmaer blev anklaget for at dække over, hvad de vidste om skadevirkningerne af deres produkter. På samme måde er Meta ifølge sagsøgerne helt bevidste om de vanedannende mekanismer, som fastholder brugerne på deres platforme og gør, at selskabet kan tjene flere penge, til trods for de skader, som børn og unges mentale helbred påføres.

I KLF har vi siden 2017 arbejdet med de negative konsekvenser af vores medieforbrug, og vi følger denne sag med stor interesse. Savner du inspiration til et sundt og bevidst medieforbrug for dig og dine nærmeste, så kan du booke vores foredrag med overskriften Mediemod, som kombinerer ny viden om digitale mediers påvirkning med de bedste bud på, hvordan vi skruer ned for skærmtiden og finder gode alternativer.

Foredrag kan bookes her.

Har du tjek på europæisk tech? 

Kender du nok til europæisk tech til at vælge amerikansk fra?

Både i EU, folketinget og den brede danske befolkning spørger man sig selv og hinanden, hvordan vi kan gøre os mindre afhængige af USA og satse mere på det europæiske og det danske. De fleste af os er afhængige af teknologi og produkter fra amerikanske tech-giganter (Google, Facebook, X, OpenAI, Amazon m. fl.). Vi har derfor samlet en række europæiske alternativer, som kan være gode at kende.  

Søgemaskiner: 

Qwant 

Franske Qwant afholder sig fra at opbevare eller sælge deres brugeres data, og præsenterer sig derfor som en som en søgemaskine: ”der værdsætter dig som en bruger, ikke som et produkt”. Qwant har delvis sit eget indeks, men udfylder hullerne med resultater fra amerikanske Microsofts Bing. Arbejder med tyske Ecosia på at opbygge et fælles europæisk søgeindeks. 

Ecosia 

Den tyske søgemaskine og browser Ecosia præsenterer sig selv som det klimavenlige valg, hvor systemerne kører på grøn energi, og overskuddet går til at plante træer og beskytte jordens biodiversitet. De er ligesom Qwant delvist afhængige af amerikanske søgemaskiner, men arbejder på at opbygge et selvstændigt europæiske søgeindeks.  

Chatbot: 

Le Chat 

Som navnet antyder, er Le Chat fransk, og kan bruges på nogenlunde samme måde som ChatGPT fra OpenAI og Gemini fra Google. Det er firmaet Mistral, som står bag, og selvom den ifølge DR’s tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard er nogle skridt bagud i forhold til ChatGPT, men tilstrækkelig udviklet til at dække de flestes behov.  

Sociale medier 

Mastodon 

Tyske Mastodon har en opbygning meget lig X (tidligere Twitter). Den fik da også en stor tilslutning, da Elon Musk købte Twitter i 2022. Ulig X får du som Mastodon-bruger kun vist opslag fra brugere, du følger – ikke opslag bestemt af en algoritme. Den store ulempe for Mastodon og andre europæiske sociale medier er, at de endnu ikke er i nærheden af at have den mængde brugere som Facebook, X eller Instagram har.  

Email-tjenester og dataopbevaring 

Proton Mail 

Denne schweiziske mail-udbyder fokuserer på sikkerhed og beskyttelse af privatliv, idet alle mails er krypterede, så ingen udenforstående kan få adgang til deres indhold. Derudover har Proton en drev-funktion a la iCloud eller Google Drev til sikker opbevaring af data i skyen.  

Mailbox.org 

Mailbox.org er tysk og bryster sig også af et meget højt sikkerhedsniveau. Man betaler et mindre månedligt beløb for at bruge deres mail-program, som så også inkluderer filopbevaring i et drev og online programmer til bl.a. regneark og dokumenter.   

Beskedtjenester 

Olvid 

Franske Olvid er et alternativ til Messenger, WhatsApp m.fl. Du kan sende beskeder, emojis og billeder, men uden at give appen adgang til informationer om dig som bruger – ingen email, telefonnummer eller navn. Fokus er på sikkerhed og sende-hastighed. 

Oase 

Oase er Danmarks eget Messenger-alternativ. Appen er uden reklamer og fastholdelsesmekanismer, og har fokus på et være en tryg platform for både børn og voksne. ’Oaser’ er en form for gruppechats, hvor man kan skrive sammen, lave afstemninger og begivenheder.  

Streamingtjenester (Film og tv) 

DRTV 

På DRTV er der mulighed for danskere gratis at se programmer fra DRs kanaler og arkiver on demand og direkte. Ved at oprette en bruger ved hjælp af MitID kan du også se med på ferier i udlandet.  

TV 2 Play 

TV 2s programmer kan ses on demand og live på TV 2 Play, som har abonnementer i forskellige prisklasser, der også giver adgang til en række nordiske og engelske film og serier. 

Viaplay 

Viaplay er en stor, svenskejet streamingtjeneste med adgang til rigtig meget dansk og internationalt indhold indenfor film, serier og sport. Streamingtjenesten har abonnementer i forskellige prisklasser. 

Filmstriben 

På de danske bibliotekers online filmtilbud kan man se et udvalg af film og serier gratis, hvis blot man er bruger af sit lokale bibliotek. Du får et antal point hver måned fra din kommune til at låne film for.  

Streamingtjenester (Musik) 

Spotify 

Endelig et tilfælde, hvor det mest populære produkt er europæisk. Spotify er svensk, og tjenesten giver adgang til adskillige millioner musiknumre samt podcasts. Fås i gratis udgave med reklamer eller i abonnement. 

Qobuz 

Franske Qobuz fokuserer på musikstreaming med høj lydkvalitet. Her kan man også købe og downloade albums i CD-kvalitet. Qobuz har ingen gratis version. 

Mobiltelefoner 

Fairphone 

Fairphone er et hollandsk projekt, som producerer mobiltelefoner med fokus på bæredygtighed og rimelige arbejdsforhold under produktionen. Ifølge anmeldelser halter den seneste udgave, Fairphone 5, dog efter de fleste moderne smartphones på hastighed, batteriliv og brugertilpasning.  

Nokia 

Finske Nokia, som var blandt de største mobilproducenter før smartphonens tid, findes stadig og laver også smartphones. De er især kendetegnet ved at være robuste og relativt billige. 

Find mere 
Hjemmesiden european-alternatives.eu samler endnu flere gode europæiske digitale tjenester og produkter, blandt andet navigationsapps, oversættelsesprogrammer og browsere.  

Hvis vores fjende tror på Jesus, hvilken side er han så på? Om åndelig oprustning, tv-regioner, ris og ros

Podcast med Leif Andersen og Lone Sunesen

Vi skal vitterligt passe på med at blande tro og politik, hvis du spørger teolog Leif Andersen. Og det gør vi i denne udgave af Lyt til KLF. Det blev til en tankevækkende samtale, da vi tog begrebet åndelig oprustning med til en snak og fik gennemgået de forskellige faldgruber – samt blev mindet om, hvad kristendommen egentlig står for.

Modsat fik vi en meget konkret snak med direktør Lone Sunesen om, hvordan en regional tv-station som TV Midtvest på daglig basis leverer rigtig mange af de ting, som efterlyses af politikerne, når de ønsker åndelig oprustning.

I KLF-studiet kommenterer vi både de to interviews, vender TV 2s regionale tv-stationer – og så har vi både ris og ros til DRs jule- og nytårsprogram. Og der bliver ikke lagt fingre imellem!

Medvirkende: KLFs generalsekretær Mikael Arendt Laursen, teolog Leif Andersen og direktør for TV Midtvest Lone Sunesen.

Vært: Malene Tonnung.

EKSTRAMATERIALE

Hvis TV 2-regionerne fungerer, hvorfor vil man så ødelægge dem?: https://klf.dk/hvis-tv-2-regionerne-fungerer-hvorfor-vil-man-saa-oedelaegge-dem/

Podcast: Hvad vil du kæmpe for? Om bandeord, fællessang, regional tv og oprustning: https://klf.dk/hvad-vil-du-kaempe-for-om-bandeord-faellessang-regional-tv-og-oprustning/

DR sætter fokus på livets afslutning: Vi taler om at dø: https://klf.dk/dr-saetter-fokus-paa-livets-afslutning-vi-taler-om-at-doe/

Send meget gerne dine reaktioner ind her: https://klf.dk/reager/ 

Vil du gerne have et KLF-møde i kalenderen i din kirke eller forening? Så besøg http://book.klf.dk/

Hvis der er emner, du synes, at vi skal tage op i podcasten, er du velkommen til at sende en mail på podcast@klf.dk

Hvis du har lyst til at støtte KLFs podcast og KLFs arbejde i det hele taget, kan det ske på Mobilepay: 76540. På forhånd tak for enhver gave!

Hvis du ikke er medlem af KLF, er du meget velkommen: https://klf.dk/bliv-medlem/

Er musik uden mennesker rigtig musik?

Er musik uden mennesker rigtig musik?

Musik er ikke bare lyd. Musik er erfaring. Musik er krop, erindring, tvivl, håb og smerte. Den opstår, når et menneske forsøger at udtrykke noget, der ikke kan siges med ord. Netop derfor har musik altid været tæt forbundet med følelser, livshistorier og relationer.

AI kan efterligne formen. Men den kan ikke erfare indholdet.

AI-genereret musik er statistik forklædt som følelse. Output uden ophav. Og jo mere overbevisende den bliver, desto større er risikoen: ikke for, at musikken udvikler sig – men for, at den afkobles fra det menneskelige. Vi ville aldrig ønske os en musikhistorie uden Johann Sebastian Bach, The Beatles eller Taylor Swift. Ikke fordi de er perfekte, men fordi deres musik udspringer af levet liv. Af konflikter, kærlighed, tro, tvivl og erfaringer, vi kan spejle os i.

Alligevel er vi på vej mod en virkelighed, hvor musik uden mennesker langsomt normaliseres. Men det er ikke neutralt. Det ændrer vores forståelse af, hvad musik er – og hvad vi forventer af den.

Mærkning er ikke et valg – det er et krav

Derfor er én ting helt afgørende: Klar og entydig mærkning. Som forbrugere har vi ret til at vide, hvad vi lytter til. Om musikken er skabt af et menneske – eller genereret af en maskine. Ikke gemt i tekniske beskrivelser. Ikke i det med småt. Men tydeligt og forståeligt. Vi sætter mærker på reklame, fordi gennemsigtighed er en forudsætning for tillid.

DR kan – og bør – som udgangspunkt vælge ikke at spille AI-genereret musik

John Doe

Det samme princip må gælde musik.

Mærkning handler ikke om censur. Det handler om oplysning. Og om respekt – for både lytteren og den menneskeskabte kunst. Uden mærkning risikerer vi, at AI-musik glider ubemærket ind overalt og langsomt fortrænger menneskeskabt musik. Ikke fordi den er bedre – men fordi den er billigere og nemmere.

Public service som en del af løsningen

Public service kan spille en helt afgørende rolle her. DR har en unik mulighed – og et særligt ansvar – for at vise, at musik ikke bare er indhold, men kultur. Ikke ved at være teknologifjendtlig, men ved at være principfast. DR kan – og bør – som udgangspunkt vælge ikke at spille AI-genereret musik. Ikke som flader, ikke som baggrund, ikke som “stemning”. I stedet kan DR fortsætte med at gøre det, public service er bedst til: kuratere, formidle og fremme original, menneskeskabt musik – fra Danmark og fra resten af verden.

Dermed kan DR i endnu højere grad være et kulturelt bolværk i en tid, hvor markedets logik presser kunstneren i baggrunden. Ikke som dommer over smag, men som forsvarer af musikkens menneskelige ophav.

AI-genereret musik uden mennesker

Et valg, vi ikke kan udskyde

AI-genereret musik er ikke bare et teknisk spørgsmål. Det er et valg mellem to forståelser af kultur: Den ene ser musik som data, der kan optimeres. Den anden ser musik som menneskeligt udtryk, der skal værnes.

Jeg ved godt, hvilken jeg vælger.

Musik er ikke støj.

Musik er ikke output.

Musik er mennesker!

Jeg vil gerne forsøge mig med at give medierne tre klare, enkle og anvendelige principper, som kan sikre en forsvarlig omgang med AI-genereret musik – blot som pejlemærker i en tid, hvor debatten om kreativitet er særlig vigtig.

Princip 1: Menneskeskabt musik har forrang

Musik er en menneskelig kunstform og bør som udgangspunkt skabes af mennesker. AI-genereret musik er ikke kunstnerisk udtryk, men maskinelt output baseret på statistisk efterligning af menneskers værker. Den kan have teknisk kvalitet, men mangler erfaring, intention og ansvar. Derfor bør AI-musik ikke ligestilles med menneskeskabt musik – hverken kulturelt, etisk eller redaktionelt. I sammenhænge med kulturelt ansvar – herunder public service – bør menneskeskabt musik altid have forrang.

Princip 2: Klar og entydig mærkning er ufravigelig

Publikum har ret til at vide, hvad de lytter til. Alt musik, der er helt eller delvist AI-genereret, skal mærkes klart, synligt og forståeligt – på samme måde som reklame, sponsoreret indhold og politisk kommunikation mærkes i dag. Mærkning er ikke censur. Det er gennemsigtighed. Uden mærkning fratages forbrugerne muligheden for et oplyst valg, og grænsen mellem menneskelig skaben og maskinel simulation udviskes. Det er uacceptabelt i et oplyst demokrati og et ansvarligt kulturliv.

Princip 3: Public service skal kuratere – ikke automatisere

Public service-medier skal være et værn mod markedets og teknologiens ensretning – ikke en forlængelse af den. DR bør derfor som udgangspunkt undlade at anvende AI-genereret musik og i stedet aktivt kuratere og fremme original, menneskeskabt musik – dansk såvel som udenlandsk. Public service handler ikke om at vælge det billigste eller mest effektive, men om at vælge det kulturelt nødvendige. Her kan DR spille en afgørende rolle som garant for, at musikken forbliver forbundet med mennesker, historier og erfaringer.

Vær med i dialogen på Facebook

Vidste du, at du også kan følge os på Facebook? Og få nyheder, inspiration og ikke mindst deltage i et sobert kommentarspor. Hop ind på vores Facebookside og klik på Følg

Sammen er vi KLF!

Og det er folk som dig, der holder KLF Kirke & Medier relevant. Derfor spørger vi frimodigt: Har du lyst og mulighed for at støtte os?