DR svarer på kritik af prioritering af morgenandagten

Af
Stefan Vase
-
DR kan ikke vise morgenandagten på DR2, når der er sport i kalenderen...

Opdateret med svar fra DR på spørgsmålet: Vil det være et problem at placere en direkte transmission i en morgensendeflade på DR1, der er domineret af genudsendelser?

Mange seere gik forgæves, da de i morges tændte for DR2 for at se morgenandagten. Og mange kommer til at gå forgæves, når de i morgen tænder for DR2 for at se morgenandagten. Begge dage rydder EM i indendørs atletik sendefladen på DR2, mens der er genudsendelser på DR1.

KLF, Kirke & Medier sendte i går ved middagstid en følgende spørgsmål til DR:

  • Er det muligt at få en forklaring på, hvorfor DR ikke sender morgenandagten på DR2 i morgen og lørdag?
  • Hvad har DR overvejet for at finde en løsning, så der både kunne transmitteres atletik og morgenandagten?
  • Hvorfor kan DR ikke afbryde transmissionen fra EM i atletik for at sende morgenandagten i de 20 minutter, den varer? SVT gør det – og gjorde det senest under VM i fodbold, hvor bronzekampen kolliderede med Helgmålsringning.
  • Hvorfor kan DR ikke sende morgenandagten på DR1, hvis det er afgørende at sende atletik på DR2?
  • Vil det være et problem at placere en direkte transmission i en morgensendeflade på DR1, der er domineret af genudsendelser?
  • Er det normal praksis fra DRs side at prioritere genudsendelser over direkte transmissioner?

Henrik Birck, der er planredaktionschef i DR, har via DRs kommunikationsafdeling sendt dette svar kort før kl. 15.00 i dag fredag den 3. marts:

Ingen kan være i tvivl om, at trosstoffet er stærkt prioriteret i DR. Det ændrer en midlertidig ændring af sendeplanen ikke på. Set over hele året har trosstoffet en fast og meget central placering i DR’s tilbud til danskerne. Morgenandagten – og om søndagen gudstjenesterne – sendes hver eneste dag på både radio og tv, og dertil sender vi løbende en række programmer på både radio og tv, der udfolder trosstoffet på forskellig vis, bl.a. de ugentlige radioprogrammer ”Pilgrim” og ”Bibelen Leth fortalt”.

Sendeplanen er en sammenblanding af mange forskellige formater og mange forskellige public service-tilbud til danskerne. Det er en kompliceret kabale, som skal gå op. 

Vi beslutter i sjældne tilfælde at afvige fra den faste sendeplan. Det kan eksempelvis forekomme i tilfælde, hvor vi i stedet sender direkte tv fra ekstraordinære begivenheder, som sker her og nu, herunder fx store royale begivenheder, vigtige pressemøder samt enkelte større sportsbegivenheder som fx Vinter-OL og EM i atletik.  Det er sådan, vi kan sikre, at vi hele tiden forbliver relevant for alle danskere. I dette tilfælde er det således EM i indendørs atletik, der et par dage får en plads i sendefladen. Om et par dage er vi tilbage til normalen og i mellemtiden kan danskerne som altid lytte med til morgenandagten på P2.

Lørdag den 4. marts fik vi svar på dette spørgsmål: Vil det være et problem at placere en direkte transmission i en morgensendeflade på DR1, der er domineret af genudsendelser?

Vi ønsker ikke at flytte Morgenandagten over på DR1 for så få gange (altså to dage), fordi vi er bekymrede for om det faktisk vil skabe mere forvirring hos seerne om, hvor de normalvis kan finde Morgenandagten. Her tror vi at en regulær afbrydelse med henvisning til P2 er mere holdbar. Denne beslutning vil vi naturligvis tage op til genovervejelse, hvis der – mod forventning – skulle opstår en anden gang, hvor en ekstraordinær live-transmission skulle falde sammen med Morgenandagten.

Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, undrer sig meget over svaret fra DR.

– Det er skuffende, at DR ikke svarer på de konkrete spørgsmål, vi stiller. Det er en genudsendelse af, hvad de har svaret før, når vi tidligere har kritiseret DR. Vi kommer sågar med konkrete, konstruktive forslag, så der både kan sendes atletik og morgenandagten. Det er virkelig mærkeligt, at det skal tage så lang tid for DR ikke at svare på de spørgsmål, vi stiller, siger Mikael Arendt Laursen og tilføjer:

– Det er ærgerligt, at DR ikke har større forståelse og respekt for de mange tusinde seere, som DR har vænnet til at følge morgenandagten på tv. Og DR er udmærket godt klar over – fra de sidste gange, at det er sket – at sådan en beslutning gør ondt på seerne. Tidligere har der trods alt været et alternativ på DR TV, og denne gang var der faktisk en reel mulighed for at sende morgenandagten på DR1. DRs svar og ageren fortæller os, at trosstoffet og morgenandagten åbenbart ikke er vigtigere, end at det må vige for sport.

Han vil nu bringe sagen op for DRs kulturdirektør Henrik Bo Nielsen og generaldirektør Maria Rørby Rønn.

– Vi løfter det op på direktionsniveau nu. Det skal vi, ellers svigter vi vores formål, vores medlemmer og dem, der i øvrigt nyder at se morgenandagten.

DEBAT: Sport bliver igen gud for DR

DEBAT: Sport bliver igen gud for DR

Af
Mikael Arendt Laursen
-

Vi har igen og igen indskærpet overfor DR, at det er skandaløst at svigte trofaste seere af morgenandagten for at sende sport. DRs primære identitet er ikke og må aldrig blive at sende sport, men at være en af de kulturbærende søjler i Danmark sammen med folkeskolen og folkekirken. Med det følger nogle rettigheder, nogle forpligtelser og nogle berettigede forventninger. En af de rimelige forventninger er, at DR udviser respekt overfor de tusindvis af seere, som år efter år, morgen efter morgen, tænder for DR 2 for at se morgenandagten direkte fra domkirken i København.

Den aktuelle helligdagsdiskussion som følge af afskaffelsen af store bededag slår en tyk streg under et latent behov i befolkningen for mere refleksion, fordybelse, ro og højtidelighed. Det er elementer, som morgenandagten rummer i sig selv.

Hvad der er endnu mere fortvivlende i DRs ageren her er at se, hvad DR sender på hovedkanalen, DR1, i samme tidsrum, hvor morgenandagten foregår i domkirken: Fredag i tidsrummet 7.45-8.40 sender DR1 en genudsendelse af Aftenshowet. Altså en genudsendelse. Og lørdag en genudsendelse af en britisk krimi. Altså endnu en genudsendelse.

Hvor er proportionerne, hvor er perspektivet, hvor er refleksionerne?

Der var så mange gode løsninger for DR: Atletik kunne sendes på DR1, i stedet for DR2. Morgenandagtens 20 minutter kunne kortvarigt afbryde atletiktransmissionen. Morgenandagten kunne rykkes til DR1. Eller kunne sendes forskudt på DR2, mens den blev sendt direkte på DR TV.

Men i et anfald af tankeløshed meddeler DR seerne, at morgenandagten er pillet af skærmen. Men I får atletik i stedet for!

DRs ageren er urimelig, uanstændig og respektløs!

Mikael Arendt Laursen,
generalsekretær i KLF, Kirke & Medier

Det er bemærkelsesværdigt, at under VM i fodbold afbrød SVT transmissionen at bronzekampen mellem Kroatien og Marokko for at sende Helgmålsringning, SVTs svar på Før søndagen. Grafik: KLF.

Hvad mener du?

Ser du Morgenandagten på DR2? Hvad synes du om det?

Skriv en kommentar herunder eller send en reaktion ved at trykke på knappen…

REAGER

Kanalen, der gør jazz større

Af
klf.dk
-

I den seneste udgave af KLFs magasin behandler vi den smalle musikformidling, der foregår på P2, P6 Beat og P8 Jazz, og taler med nogle af værterne fra kanalerne. Her bringer vi en forlænget udgave af artiklen om P8 Jazz…

Tekst: Robert B. Hansen

Fra dansestederne i New Orleans i 1920’erne, over Miles Davis’ rolige tempo i 1950’erne til Charlie Parker og John Coltrane og Duke Ellingtons både stramt komponerede og eksperimentelle jazz til syrejazz fra 1980’erne og 1990’erne Storbritannien, indtil kunstnere som Kamasi Washington, hvis 3 timer lange debutalbum Epic fra 2015 åbent vedkender sig sin forbindelse til R&B (Rhytm and Blues), har jazz spillet en rolle i det 20. og 21. århundredes musik.

Hvad der begyndte som en undergrundsgenre, der blev mere eller mindre set ned på af kritikere, blev i midten af sidste århundrede til hvermandseje, og selv i Danmark langt fra den store jazz-scene i USA, har vi haft så store kunstnere som Dexter Gordon, der i en årrække boede i Danmark eller Jesper Thilo.

I de senere år er jazzen på mange måder igen blevet en niche eller undergrundsgenre. Undertegnede udfordrer i hvert fald læserne til at tænke over, hvornår de sidste hørte et jazz-nummer køre som baggrundsmusik i supermarkedet, eller hvornår der sidst blev spillet op til dans med jazz ved den runde fødselsdag? Ikke desto mindre valgte DR for en årrække siden at afsætte en sine digitale kanaler til jazzen. Dette er ikke mindst jeg glad for. Al den stund dens rytme eller swing kan fungere som vel nærmest den ultimative kur for den almindelige uro, som vi efterhånden har valgt at omtale som stress.

Vi har talt med musiker og vært på DR Karen Mukupa om P8 Jazz.

Vil du sige lidt om jazz i almindelighed og P8 Jazz?

– DRs jazz-kanal har den store styrke, at vi ikke er bundet til at vi hele tiden skal spille de nyeste popnumre. Ikke at det er noget i vejen med det, men det kan også være en fordel at have en platform, hvor man kan få mulighed for at henvende sig både til nørden og udfordre dem, der bare er nysgerrige på jazz.

I forlængelse af det, hvem er det så, der lytter til P8 Jazz, og er genren smal?

– Vi ved det faktisk ikke med 100 % præcision, men det er mit indtryk den gennemsnitlige lytter måske er 4,0+. På den måde er lytteren den voksne nørd. Men det er på sæt og vis også lidt interessant, at jazz på den måde er blevet en smal genre; for man kan vel næsten ikke finde et menneske er i landet, som ikke har hørt et Miles Davis nummer. Og hvis vi går lidt tilbage i tiden til 50’erne og 60’erne, så var jazz måske i højere grad en populær genre; det var den som man dansede til og den fyldte et langt stykke hen ad vejen den rolle, som rock eller pop har i dag.

Hvad er dit eget forhold til genren?

– I min barndom hørte min forældre nok mere Beatles end de hørte jazz, men til gengæld, så har Hip Hop, R&B (Rhythm and Blues) og Soul, som var dér, jeg begyndte min musikalske karriere, jo en historisk forbindelse til jazz-genren. Og når man ser på nyere musik, hvor R&B og Soul indgår, så er der i hvert fald nogle gange tale om en fusion, hvor jazzen bliver blandet med de her genrer. Nogle gange tænker jeg om, Billie Holiday, hvis hun havde levet i dag, ville have sunget fusionsjazz? Så det kan være, at en del af jazzens fremtid ligger i fusionsgenrens opblomstring som en slags mere tilgængelig jazz.

Karen Mukupas playliste til nye lyttere

Hvis du er ny i forhold til P8 Jazz og jazz i det hele taget har Karen Mukupa følgende forslag til fem numre, som er en god introduktion til jazz’ens verden:

  • Herbie Hancock: Cantaloupe island
  • Miles Davis: Kind of blue
  • Dave Brubeck Quartet: Take five
  • Astrud Gilberto: Dindi
  • Nina Simone: Feeling Good

Hør numrene på Youtube – vi har samlet dem i en playliste.

KLF giver Buketten til DR Pigekoret

Af
Stefan Vase
-

I Danmark har vi en helt særlig tradition for at synge sammen og lytte til korsang. DR Pigekoret skaber fællesskab ude bag tv-skærmene i de danske hjem, men koret er også et helt særligt fællesskab for dem, som kommer igennem nåleøjet og bliver optaget i koret. For korets bidrag til at bevare den danske sang- og salmeskat og for at skabe glæde i befolkningen, belønnes koret med Buketten fra KLF, Kirke & Medier.

– 1938 etablerede Danmarks Radio Pigekoret som en pendant til Drengekoret. Siden er DR Pigekoret blevet en institution i dansk musikliv og inspireret og har glædet generation efter generation. Når pigekoret toner frem på skærmen eller optræder til et af de mange events rundt omkring i landet, er der garanti for musikalsk niveau i verdensklasse, et møde med den danske sang- og salmeskat og fokus på vores kultur og traditioner. DR Pigekoret glæder ører og hjerter med deres smukke sang, og det giver vi dem Buketten for, forklarer Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.

Johanne Sigfusson Paludan (t.v.), Johanne Munch Haagensen og Virginia Vad modtager Buketten på vegne af Pigekoret. Foto: Lars Salomonsen / KLF, Kirke & Medier.

For medlemmerne af DR Pigekoret er det kombinationen af fællesskab og tradition, der driver værket:

– Det kan jo næsten ikke blive større i Danmark. Pigekoret er en tradition og institution, som jeg føler mig taknemmelig og megastolt over at være med i, fortæller Johanne Sigfusson Paludan (medlem siden i 2019).

Johanne Munch Haagensen, der kom med i Pigekoret i 2018, supplerer:

– Der er noget særligt ved at være en del af et fællesskab som ung, hvor du ikke er del af en konkurrence. DR Pigekoret et ensemble, der løfter i flok, og det er enormt rørende; både at kunne give noget til andre og skabe noget sammen på den her måde.

Pigekoret er mere end 80 år gammel, og det er faktisk en tradition, som de føler sig en del af:

– Vi er ligesom er et træ med rødder, der går mange generationer tilbage. Der er hele tiden nogle, der stopper, og nogle ny,e der starter, men selve traditionen bibeholdes. Det er enormt smukt! mener Johanne Haagensen.

Virginia Vad (med i Pigekoret fra 2021) er meget enig.

– Det er også stort at få lov til at være en del af en kulturarv, vi har i Danmark med korsang, som man kan mærke betyder meget for vores publikum.

Alle medlemmer af DR Pigekoret modtog en blomst. Foto: Lars Salomonsen.
Hele pigekoret med blomster. Foto: Lars Salomonsen.

Hvad betyder det for jer at få Buketten fra KLF, Kirke & Medier?

– Det er en kæmpe anerkendelse. At der er en organisation, som tænker, at det, vi gør, er specielt, og gerne vil anerkende det, bliver jeg megastolt over, fastslår Virginia Vad.

Tidligere har blandt andre Adam Price (DR), Kernen (TV 2), Genstart (DR) og Bibelen Leth fortalt (P1) modtaget Buketten fra KLF, Kirke & Medier.

TV: Dirigent og tv-vært Phillip Faber modtager Buketten
Phillip Faber er modtager af Hæderslegatet 2022

Podcast: Musikken driver Faber

Af
Stefan Vase
-
Grafik: KLF. Foto: Emilia Therese.

Han blev folkeeje med ‘Morgensang’ og ‘Fællessang hver for sig’. Men kærligheden til salmerne, sangen og musikken er stor, og derfor vil han nødt blive synonym med fællessang. I 2022 modtog han Hæderslegatet fra KLF, Kirke & Medier for sin smittende musikformidling. Et udtryk, han egentlig ikke bryder sig om – for musikken skal ikke formidles, men opleves af den enkelte.

I denne særudgave af KLFs podcast kan du høre et længere interview med Phillip Faber, hvor han taler om sin glæde for musikken, sangen og salmerne – og om en meget interessant aha-oplevelse, han havde med Bibelen.

Undervejs spiller vi klip fra Morgensang, Den klassiske musikquiz samt Faber og Pigekoret.

Medvirkende: Phillip Faber, dirigent for DR Pigekoret og tv-vært.

Interview: Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.

Vært: Stefan Vase.

Phillip Faber er modtager af Hæderslegatet 2022

Fondsmidler åbner muligheder for nye arrangementer

Af
Andreas Jensen
-

– Det er utrolig let og simpelt. Ansøgningen fylder én side.

Sådan siger Niels Jørgen Langkilde, som er frivillig i KLF Regionsudvalg Fyn, om processen, hvor regionsudvalget har fået midler fra ISOBRO til afholdelse af et foredragsarrangement i Sct. Albani Kirke, den katolske kirke i Odense. Arrangementet består af en rundvisning i kirken, et foredrag ved Niels Jørgen Langkilde om kirke og medier i Brasilien, samt kaffe og kage.

Det var gennem bestyrelsesarbejde i en anden organisation, at Niels Jørgen Langkilde blev opmærksom på muligheden for at søge penge fra ISOBRO. Lokale foreninger i ISOBRO’s medlemsorganisationer, heriblandt KLF, har mulighed for at søge økonomiske støtte fra Lokalforeningspuljen, og det er den mulighed, de frivillige i Regionsudvalg Fyn har taget i brug for at finde finansiering til KLF-arrangementet i Sct. Albani Kirke.

– Nu er jeg jo selv medlem af KLF, så i dette tilfælde giver det ikke den store udgift til foredragsholder. Så pengene går mere til kaffe og kage, og til annoncering, så vi kan gøre opmærksom på arrangementet. Men nogle af dem, vi har tænkt på som foredragsholdere, forlanger summer, der normalt ligger langt ud over vores budget, så det må være en del af fremtiden at søge midler til vores møder, siger Niels Jørgen Langkilde.

Ud over at være mangeårigt medlem af KLF har Niels Jørgen Langkilde en fortid i mediebranchen, hvor han blandt andet har været informationschef på TV 2 og senere koncerninformationschef i moderselskabet for Viasat og TV3. Han er i dag formand for Den Konservative Presseforening, og driver sammen med sin hustru Ana Maria Martins da Costa Santos Langkilde H. C. Andersen Instituttet, som har afdelinger i Sandholts Lyndelse og i Marília, São Paulo State, Brasilien.

Arrangementet finder sted onsdag den 19. april 2023 kl. 15.30-17.30.

Hvad mener du om tv-gudstjenesten?

Af
Stefan Vase
-
Foto: Kasper Borg / DR.

Hvad mener du om tv-gudstjenesten? Bruger du den? Er du glad for den – eller er der noget, du savner? Har din opfattelse og brug af tv-gudstjenesten ændret sig?

Det er underordnet, om du ser tv-gudstjeneste på DR1, DR2 eller forskudt på DRTV.

Reaktioner er en central del af vores dialog med medierne. Vi analyserer samtlige reaktioner, drager konklusioner og tager dem med til møder med mediechefer og politikere. Så reaktioner om tv-gudstjenesten og andre programmer er en god måde at få sine holdninger frem til dem, der rent faktisk kan gøre noget.

På forhånd tak for enhver reaktion!

Hvad mener du?

Har du set tv-gudstjenesten? Hvad synes du om det?

Skriv en kommentar herunder eller send en reaktion ved at trykke på knappen…

REAGER

Præst fandt Paradis – på tv

Af
Stefan Vase
-

Fra Københavns brokvarterers pulserende liv til en stille, afsides liggende ø, en times sejlads fra en lille havneby, midt mellem Kalundborg og Sjællands Odde. Fra mere eller mindre døgnåbne butikker og restauranter til en lokal brugs og to spisesteder, der har åbent, når turisterne når frem.

Kontrasten kunne næsten ikke være større for sognepræst Josefine Frej Mikuta, der har byttet en hektisk tilværelse i byen ud med en mere rolig tilværelse i drømmejobbet som sognepræst på Sejerø i sundet mellem Kalundborg og Sjællands Odde.

jeg vil gerne i kontakt med nogle mere menneskelige, lokale, udramatiske værdier. Ikke hele tiden tænke over, hvordan man bliver set, men bare være tilstede.

Josefine Frej Mikuta, sognepræst på Sejerø
Foto: Lars Salomonsen

I efteråret har vi i DR2-serien Præst søger Paradis kunne følge hendes arbejde med at slå rødder som øens nye, unge præst i et sogn med en overvægt af pensionister med indgroede vaner og traditioner.

– Jeg har haft en udlængsel, forandringslængsel længe – efter et helt liv i storbyen. Ellers ville jeg bare vokse lidt fast og fortsætte mit liv, som det var lagt ud, forklarer Josefine Frej Mikuta.

Hun havde forestillet sig meget forskelligt, som kunne få hende til at bryde ud af vanen. Sømandspræst, feltpræst, hospitalspræst. Men da stillingen på Sejerø dukkede op i jobhavet, sende hun en ansøgning.

– Som det er med præstestillinger; de bliver besat, og så kan der gå årtier eller en hel livstid, før de bliver ledige igen, bemærker Josefine, som så stillingen på Sejerø, som bød på ”en større udfordring og en mere gennemgribende dannelsesrejse end andre stillinger”.

Foto: Lars Salomonsen

Et opgør med iscenesættelse

Josefine var taknemmelig for at bryde med vanen og selviscenesættelsen, da hun blev tilbudt stillingen. Hun slettede sine profiler på de sociale medier og tog et opgør med behovet for at statusopdatere. Hun havde udviklet en ”allergi” overfor det blankpolerede i den digitale virkelighed. Selvom Sejerø ville byde på masser af like-generende indhold på de sociale medier. ”Se, nu har jeg et rådyr i haven. ”Se havet.” ”Se min lille kirke.”

– Jeg kunne ”sælge” den her beslutning og mit nye liv til min tidligere omgangskreds. Men nej, jeg vil gerne i kontakt med nogle mere menneskelige, lokale, udramatiske værdier. Ikke hele tiden tænke over, hvordan man bliver set, men bare være tilstede.

Derfor var det også noget af en mundfuld for hende, da hun efter en enkelt avisartikel fik henvendelser fra 4 produktionsselskaber, der gerne ville lave et tv-program om hende og hendes nye tilværelse som ø-præst.

– Jeg troede, at jeg ville forsvinde fuldstændig fra civilisationen. Derfor var jeg også meget skeptisk overfor det til at starte med. Fordi det for mig handlede om at komme væk fra iscenesættelsen – og jeg følte ikke, at jeg havde noget budskab endnu. Så det var et meget sårbart tidspunkt for mig.

Hun talte med én af producenterne, som viste hende et eksempel på en DR2-dokumentar, ”Nonnen og narkomanerne” fra 2017, som de havde stået bag.

– Det var virkelig smukt. Meget kunstnerisk, meget nærværende, meget udramatisk og overhovedet ikke sensationssøgende, husker hun.

Josefine skulle ”bare” sige ja til at have et kamerahold i et kirkeår…

– Det var bare livet, der skulle udspille sig…

Foto: Lars Salomonsen

Mere tro og kirke i medierne

Men Josefine var også bekymret for øboerne; hvad de ville sige til, at den nye præst rendte rundt med et kamerahold i hælene…

– Det var virkelig svært for mig som præst at vurdere, om jeg overtrådte min præstegerning. Jeg havde allerede mistet noget privatliv ved at flytte til et lille samfund, og jeg mistede mere ved at have et dokumentarhold med i den smule privatliv, jeg har tilbage. Endelig ville jeg jo gerne væk fra iscenesættelsen og ind i nærværet – og så lige pludselig var det det modsatte.

Man mærker på hende, at der var mange overvejelser for og imod. Både på egne og andres vegne.

– Men hvis det her samfund skal bestå, så skal vi gøre noget nyt. Det bedste, jeg kan gøre for mit sogn, er at skabe noget opmærksomhed. Endelig synes jeg også, at jeg har et ansvar som præst i det hele taget for at få mere tro og kirke i medierne. Så det her handler faktisk om noget større end bare vores komfortzone her.

Jeg måtte ret tidligt acceptere, at det ikke ville blive en fantastisk succeshistorie, men en historie om sårbarhed. Fordi jeg ikke anede noget om, hvordan jeg ville være som præst, og om det ville lykkes mig at integrere mig, var det eneste, jeg kunne gøre; at være et sårbart menneske.

Josefine Frej Mikuta, sognepræst på Sejerø

Er du tilfreds med resultatet?

– Det er blevet det, som jeg håbede på: et autentisk indblik i min præstegerning og i Sejerøs ånd og særpræg. Jeg måtte ret tidligt acceptere, at det ikke ville blive en fantastisk succeshistorie, men en historie om sårbarhed. Fordi jeg ikke anede noget om, hvordan jeg ville være som præst, og om det ville lykkes mig at integrere mig, var det eneste, jeg kunne gøre; at være et sårbart menneske. Ikke at have en overflade om, at alting er perfekt, og at det er nemt. Det endte med at blive min mission.

Hvad betyder det for dig at få Buketten fra KLF, Kirke & Medier?

– Det er jo helt vildt, når det nu er en dokumentar, som handler så meget om mig. Man ønsker jo bare at blive set, finde en plads i verden og være noget værd. Og som professionel er det jo helt fantastisk to år inde i embedet at få at vide, at der er plads til en i kirken, som en lidt anderledes præst. Det er rørende, befriende og forløsende at føle: ”Ja, der er plads, og du har fat i noget.”

Foto: Lars Salomonsen

Foto: Lars Salomonsen.

BEGRUNDELSE: For KLF, Kirke & Medier er det vigtigt, at medierne ikke bare fortæller historier om den kristne kulturarv i Danmark og sender gudstjenester. Vi ser gerne, at man også laver programmer, der viser os et naturligt, nærværende og nutidigt billede af, hvad kirke og kristendom er. Med dokumentarserien “Præst søger paradis” gør DR præcist dette. Vi får lov til at følge den unge præst Josefine Frej Mikuta første år som præst på Sejerø ud for Kalundborg og hendes bestræbelser på at forstå og tage sig af beboerne i hendes sogn, som på de fleste områder er meget forskelligt fra den hverdag, som hun kommer fra i hovedstaden. Josefine får Buketten for at vise os seere, at kirken er en mangfoldig størrelse, der giver mening, nærhed og omsorg, og for at give os et ærligt og kærligt indblik i, hvordan hun som ung præst ønsker at fastholde det centrale budskab om troen på Gud og samtidig har en drøm om at give sognebørnene et mere nuanceret syn på den verden, vi lever i.

Muff & Hammer sætter fokus på sangen i nyt P2-program

Af
Stefan Vase
-
Mathias Hammer og Katrine Muff er værter på P2-programmet "Sangbogen med Muff og Hammer". Foto: DR og Agnete Schlichtkrull.

“Den danske sang er en ung blond pige.” “I Østen stiger solen op.” “Kald det kærlighed, kald det lige, hvad du vil.” “Hil dig, frelser og forsoner.”

Den danske salmebog og Højskolensangbogen er fuld af stærke tekster og velkomponerede melodier. Og de får nu deres helt eget program på P2, hvor Katrine Muff og Mathias Hammer hver søndag kl. 18.03 vil nørde i tekster og melodier til den store guldmedalje.

– Det bliver fem kvarter hver uge, hvor vi beskæftiger os med sangen – med udgangspunkt i Salmebogen og Højskolesangbogen, men med afstikker til The Beatles, Andreas Odbjerg, Tobias Rahim, TV 2, Søs Fenger, Kim Larsen og alt muligt andet, forklarer Mathias Hammer i et interview med KLF, Kirke & Medier.

Et program som “Sangbogen – med Muff og Hammer” ligger meget naturligt på P2, mener han.

– Fællessangen har sit fundament i musikhistorien og i en musiktradition. Det er Weyse, Carl Nielsen og Thomas Laub, der har skrevet kernemelodierne i den danske sangskat – og de hører mest naturligt hjemme på P2.

Sangene, der spilles i Sangbogen er valgt ud fra et emne, ikke en genre, og der er fokus på kvalitet i tekster og melodier – og så vender Muff og Hammer også hvor velegnede sangen er som fællessang. De to værter går til opgaven med åbent sind i et forsøg på at indkredse, hvad en god sang er i alle dens afskygninger. I de to første programmer taler Katrine Muff og Mathias Hammer om, hvordan kærlighed optræder i ældre og nyere sange.

Programmet har præmiere på P2 søndag den 5. februar kl. 18.03.

Kort om værterne

Katrine Muff er korsanger (Oh Land) samt mangeårig kirkesanger. Hun er komponist – har fem sange med i den nye Højskolesangbog og så er hun sangcoach (X-factor f.eks.).

Mathias Hammer er uddannet solopianist fra Konservatoriet i Aarhus og er en flittig foredragsholder, desuden vært på P2 og Den Klassiske Musikquiz på DR TV.

Læs et større interview med Mathias Hammer om den klassiske musik, P2 og musikformidling i næste udgave af KLFs magasin. Magasinet sendes ud til alle medlemmer af KLF.

Lauge & Leth har fået en time til at tale om Bibelen

Af
Stefan Vase
-

Radioprogrammet Bibelen Leth fortalt med Lauge Hendriksen og Kristian Leth har på kun ét år opnået, hvad andre tv- og radioprogrammer må bruge længere tid på. Opbakningen fra lytterne er massiv og tæller både festivalgængere, gamle hippier, unge hipstere, troende såvel som ikke-troende – og sågar folk, der færdes på de bonede gulve.

I 2022 var programmet nomineret til to priser ved Prix Audio – populært kaldet “DM i radio”, desværre uden at vinde. Til gengæld kunne værterne glæde sig over Buketten fra KLF, Kirke & Medier.

Efter årsskiftet er radioprogrammet efter en vis usikkerhed vendt tilbage på P1 med en hel time – i stedet for en halv.

Vær at lytte (kritisk) til

Dermed fortsætter Lauge, men særligt Leth med det, som Leth selv kalder dekonstruktion af Bibelen, men som jeg hellere vil kalde perspektivering, kontekstualisering og ikke mindst fortolkning. Noget, som Leth for så vidt er enig i.

For det er fortsat det, som kendetegner Bibelen Leth fortalt; at det er en konstruktiv, kritisk fortolkning af de bibelske skrifter. Og Lauge & Leth understregede også, da KLF overrakte dem Buketten, at det er deres fortolkning, og den er ikke nødvendigvis absolut sand, selvom den er blevet æterbåren på P1 og bredsendt som podcast.

Det er faktisk meget vigtigt for mig, at der er plads til den troende, og at man er velkommen til at være hamrende uenig med os.

Kristian Leth (i KLFs magasin nr. 3/2022)

Med det in mente er det stadig en stor fornøjelse at lytte til Bibelen Leth fortalt: Lyt med åbne ører, men vær kritisk. Overvej, hvad der giver mening for dig. Og vær kritisk og undersøgende i forhold til resten.

Den første ‘satan’

Således studsede jeg også over en bemærkning i 1. udgave af det nye 1 time lange format af Bibelen Leth fortalt, hvor Lauge & Leth undersøger djævelens historie fra Bibelens første sider til de sidste. Kristian Leth argumenterer for, at djævelens eller satans udvikling begynder i 4. Mosebog kapitel 22. Allerede her studsede jeg med tanke på de fleste børnebibler, som introducerer djævelen i forbindelse med syndefaldet i 1. Mosebog kapitel 3.

Kristian Leth forklarer, at i 4. Mosebog kapitel 22 præsenteres “Herrens engel” som en modstander, men at der på hebraisk står “en satan”. Det er altså ikke djævelen i bestemt form, men det er 1. sten i djævelens udviklingshistorie, som Leth ville formulere det.

Satan med og uden ‘ha’

Jeg skrev til Carsten Vang, lektor i Det gamle testamente ved Menighedsfakultetet, for at høre, om det er en korrekt fortolkning. Carsten Vang mener, at Leth misforstår beretningen “godt og grundigt”. Det afgørende for fortolkningen er, om der tænkes på en satan som en modstander, altså i ubestemt form. Eller om der tænkes på Satan, i bestemt form.

I dansk grammatik kender vi ikke til ‘bestemt artikel’, men det kendes på engelsk som ‘the’. Således er det også i hebraisk grammatik, hvor ‘satan’ uden bestemt artikel blot betyder modstander eller modpart. Mens ‘ha-satan’ betyder Satan eller Djævelen. Forstavelsen ‘ha’ er den bestemte artikel på hebraisk.

Carsten Vang skrev, at ‘satan’ optræder flere steder i Det gamle testamente i ubestemt form: 1. Samuelsbog kap. 29, vers 4, 2. Samuelsbog kap. 29, vers 23, 1. Kongebog kap. 5, vers 18 m. fl. Det er anderledes andre steder, eksempelvis i Jobs bog kap. 1 og 2, hvor der på hebraisk står ‘ha-satan’, der hvor der i den danske oversættelse står Satan.

Carsten Vang sluttede sin mail med følgende kommentar: “At læse 4. Mos. 22, 22 som en reference til Satan er helt misforstået. Det er at lade hånt om den sproglige skelnen, som GTs forfattere har. At når de refererer til Satan, skriver de ‘ha-satan’.”

Konklusionernes udgangspunkt

Det er klart, at Lauge & Leth har et udgangspunkt for deres bibellæsning, som er anderledes end de kristnes. De læser Bibelen som en konstrueret tekst, mens kristne i større eller mindre grad vil lægge vægt på, at Gud i sidste ende er kilde til Bibelen. Det fører naturligt nok til nogle meget forskellige konklusioner; uanset om man læser Bibelen på dansk eller går til grundsprogene (henholdsvis hebraisk for Det gamle testamente og græsk for Det nye testamente).

Det ændrer imidlertid ikke på, at der er meget at lære af Lauge & Leth. De dekonstruerer ikke Bibelen, men perspektiverer, kontekstualiserer – og fortolker! Når ‘Bibelen Leth fortalt’ er bedst, excellerer Kristian Leth i de to første ting. Når Bibelen Leth fortalt er mest udfordrende, er det i det sidste. Dermed ikke sagt, at fortolkningen ikke kan være rigtig. Det må være op til den enkelte lytter at vurdere det.

En hel føles som en halv

Jeg var ængstelig ved, at ‘Bibelen Leth fortalt’ blev udvidet til en time. Hvorfor ændre på et koncept, der fungerer rigtig godt? Kommer det til at virke langtrukkent? Bliver det trivielt at lytte til Lauge Hendriksen, Kristian Leth og speakeren Karen Straarup?

Jeg havde underligt nok den samme oplevelse med en time i selskab med Lauge & Leth, som jeg havde det med en halv time: Er vi allerede færdige? Tiden går godt i deres selskab, og man har lyst til at høre mere.

Da KLF gav Buketten til ‘Bibelen Leth fortalt’ var det blandt andet med begrundelsen:

“Samtalen mellem de to er fyldt med undren og nysgerrighed samtidig med, at der er en respekt for Bibelens betydning, selvom begge ser på den med positivt kritiske øjne.”

Den begrundelse står ved magt. Det er ikke KLFs opgave at vurdere, om Lauge & Leths teologi holder hele vejen eller at lave konstante faktatjek. Men vi glæder os over, at der er radioprogrammer, der tager Bibelen alvorligt. Og det gør Lauge & Leth stadig!

KLF giver Buketten til Bibelen Leth fortalt

Hvad mener du?

Har du hørt Bibelen Leth fortalt? Hvad synes du om det?

Skriv en kommentar herunder eller send en reaktion ved at trykke på knappen…

REAGER
1...161718...118Side 17 af 118

Vær med i dialogen på Facebook

Vidste du, at du også kan følge os på Facebook? Og få nyheder, inspiration og ikke mindst deltage i et sobert kommentarspor. Hop ind på vores Facebookside og klik på Følg

Besøg os på Facebook

Sammen er vi KLF!

Og det er folk som dig, der holder KLF Kirke & Medier relevant. Derfor spørger vi frimodigt: Har du lyst og mulighed for at støtte os?

Bliv medlem