Er der liv efter døden? spørger TV 2 i en ny dokumentar. I dokumentaren, der sendes i to dele, fortæller hovedpersonen Mette om hendes nærdødsoplevelse, som var så overvældende for hende, at hun længes efter at komme tilbage. I programmet forsøger hun at rekonstruere den i virtual reality, en slags 3D-animation, så hun kan dele sin oplevelse med resten af verden. For hvis alle oplevede det, hun har oplevet, ville ingen være bange for at dø.
I 2. del ser Mette rekonstruktionen af sin nærdødsoplevelse, som hun oplever som meget overvældende, og som får hende til at undersøge: Kan hendes oplevelse ændre vores syn på døden, som den har gjort for hende?
Mette i samtale med teolog Niels Christian Hvidt. Foto: Theis Mølstrøm Christensen/TV 2.
Niels Christian Hvidt, der er teolog og professor i åndelig omsorg ved Syddansk Universitet, har været akademisk konsulent på serien, og han forklarer i et interview med KLF, Kirke & Medier, at projektet er meget beskrivende:
– Vi prøver simpelthen at beskrive det sådan, som de her mennesker har oplevet det, og som jo har forandret deres liv på de mest radikale måder, man kan forestille sig. Og så lader vi det være op til seerne, hvad man så tolker på det.
Hvordan kan man gøre sådan noget som nærdødsoplevelser, som egentlig bare er folk, der fortæller til noget, der er egnet at se på tv?
– Dem, der har haft nærdødsoplevelsen, får lov til at designe deres nærdødsvision, som det jo virkelig er, i form af en virtual reality videoproduktion. Så det vil sige, Mette for eksempel, som var den første, vi har haft i gang med det her, bliver sat sammen med en virtual reality grafikker, som hun så sidder med, i fire-fem dage for at genskabe nærdødsoplevelsen.
Det var faktisk en stor oplevelse for Niels Christian Hvidt at opleve Mettes respons på at bevæge sig i en 3D-simulation af hendes nærdødsoplevelse:
– Det var stort at se, hvordan hun strålede, hvordan hendes ansigt var, hvor hun var i tårer, da hun så det endelige produkt. Hun fortalte, at det var første gang, at hun kunne dele det med nogen, hvad hun oplevede. Så det var helt fantastisk.
1. del af dokumentaren sendes på TV 2 den 21. august kl. 20.50. 2. del sendes senere samme aften, kl. 22.25. Efterfølgende vil programmet kunne ses på TV 2 Play.
Hør interview med Niels Christian Hvidt om dokumentaren her:
På Wonderful Days, KFUM og KFUK’s festival for 13 til 19-årige, samles unge fra hele landet til en uge med musik, aktiviteter og fællesskab. Men skulle festivaldeltagerne trænge til en pause fra det hele, kunne de i år søge ind i P3 Missionens bus og telt, som lå som et pusterum midt i lejren. Her kunne de søge ly for regnen og koble af i bløde siddepladser og hængekøjer, med beroligende lys og hørebøffer på, eller deltage i en hyggelig musikquiz.
P3 Missionen sætter fokus på unges trivsel i 2023, og som en del af deres projekt tager de rundt på landets festivaler med deres bus, og giver rum for afslapning, hygge og samtale om projektets centrale spørgsmål: Hvad gør de unge glade?
Wonderful Days har glædet sig til at være med på P3 Missionens bustur:
– For Wonderful Days er det enormt spændende at få besøg af P3 Missionen. I KFUM og KFUK har vi det som fornemste opgave at fange børn og unge der, hvor de er, og skabe fællesskaber og aktiviteter, der både rummer, indbyder og udfordrer. For os er P3 Missionens besøg derfor en fantastisk mulighed for at blive endnu klogere på vores målgruppe, siger Gertrud Payal Pilegaard Thomsen, der er festivalchef for Wonderful Days 2023.
De unges bud på, hvad der kan gøre dem gladere og understøtte deres trivsel, indsamles igennem 2023 af P3 Missionen og gives videre til beslutningstagere, der kan være med til at gøre noget, blandt andet en række politikere, foreninger og eksperter.
Hvad er de syv mest banebrydende tegnefilm, tegneserier og computerspil?
ChatGPT leverede sine svar – og vi bad værten fra Troldspejlet om at reagere på dem.
De 7 mest banebrydende tegnefilm
1. Steamboat Willie (1928)
2. Snehvide og de syv små dværge (1937)
3. Fantasia (1940)
4. Akira (1988)
5. Toy Story (1995)
6. The Simpsons (1989-)
7. South Park (1997-)
Hvis der er én person, der er blevet repræsentant for formidling af tegnefilm, tegneserier og computerspil, henvendt til børn og voksne, der stadig føler sig som børn, så er det Jakob Stegelmann. For sit arbejde med Troldspejlet, hvor han gennem snart 35 år har prioriteret både det mest brede og kommercielle og det mest smalle og undseelige, belønnes han med Buketten fra KLF, Kirke & Medier.
– Jakob Stegelmann har gennem en menneskealder ajourført os på de seneste trends inden for nogle af de mest kulørte genrer fra kulturens univers. Tegnefilm, computerspil og alt andet, hvor talebobler er måden at kommunikere på, og hvor animationer og hurtige streger hører til det almindelige udtryk, er Toldspejlets klare fokus. Vi giver Jakob Stegelmann Buketten for gennem mere end 30 år at have formidlet dette nicheområde på en både dyb og bred måde for børn, unge og voksne. Hans viden er second to none og hans engagement er åbenlyst. Og så minder han os alle sammen om, at vi skal huske at lege og være børn – uanset vores alder, forklarer Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.
Jakob Stegelmann. Foto: Lars Salomonsen
Hvilken betydning har det, at der er plads til nichestof hos de store public service-medier?
– Det er jo grundlæggende derfor, public service er der, forklarer Jakob Stegelmann.
– Et program som Troldspejlet vil aldrig kunne være lavet på en kommerciel station. Public service betyder også, at vi er helt fri af kommercielle interesser. Jeg kan godt sige noget negativt om et spil, uden at få en sponsor på nakken.
Foto: Lars Salomonsen
Er populærkulturen, som du beskæftiger dig med, mere end underholdning?
– Langt det meste af det, vi beskæftiger os med, er lavet af folk, der bare vil fortælle en god historie. Men nogen af dem har så en dybere mening med tingene, lægger Jakob Stegelmann ud og kommer med nogle eksempler.
– Det er derfor, jeg nævner sådan en som Tolkien, som jo virkelig vil fortælle noget. Og når Superman blev skabt, var det jo af jødiske indvandrere, som kom fra et Europa fyldt med antisemitisme, og som drømte om en helt fra en anden verden.
Generalsekretær i KLF, Kirke & Medier Mikael Arendt Laursen overrækker Buketten til
Jakob Stegelmann. Foto: Lars Salomonsen
Hvad betyder det for dig at få Buketten fra KLF, Kirke & Medier?
– Jeg holder meget af, at vi har interesseorganisationer, der arbejder med både at kritisere og rose medierne. Det er nødvendigt. Så at I har fået øjnene op for vores verden, det er jeg meget glad for og stolt af, slutter Jakob Stegelmann.
Tidligere har blandt andre DR Pigekoret (DR), Kernen (TV 2), Genstart (DR) og Bibelen Leth fortalt (P1) modtaget Buketten fra KLF, Kirke & Medier.
Hør hele interviewet med Jakob Stegelmann i vores sommerserie
I en ny temarapport om danskernes brug af nyhedsmedier undersøger medieforskerne Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst blandt andet danskernes forhold til public service-medierne. Rapporten byder på flere bemærkelsesværdige konklusioner:
1. Opbakningen er meget høj i norden
Når man sammenligner mediebrugernes opfattelse af public service-medierne skiller Danmark, Norge og Finland sig markant ud fra lande som Tyskland og England med hæderkronede public service-medier som ARD, ZDF og BBC samt lande som Frankrig, Spanien og Canada.
I rapporten forklares den høje finske score er, at der i Finland er politisk modstand mod YLE, den finske pendant til DR.
YLE står i en stadig mere sårbar position med manglende politisk opbakning [..] den finske befolkning [ser] ud til fortsat at bakke op om finsk public service, såvel som hele det finske mediesystem, der igen i år ligger nummer ét, når det drejer sig om tillid til nyhedsmedier.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
At ARD, ZDF og BBC ikke henter større folkelig opbakning skyldes politiske forhold, vurderer forfatterne:
I både Tyskland og Storbritannien kan en stigende politisk polarisering have indflydelse på resultatet. Således viste resultatet fra den internationale analyse sidste år et fald i tilliden til BBC; noget, der især var påvirket af, at flere mænd, som stemte til højre for midten, udtrykte mistillid til BBC.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
2. Opbakningen er lav blandt unge og upolitiske
Der er generelt meget høj opbakning til public service-medier herhjemme på tværs af demografier; alder, bopæl, indkomst, uddannelse, politisk ståsted og interesse i politik. Der er dog nogle undtagelser.
Den største forskel findes i forhold til interessen for politik, hvor de politisk interesserede oplever en klar personlig vigtighed af public service (77 pct.), mens den oplevelse svinder betydeligt i procent, jo mere den politiske interesse også daler.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
3. Mere vil have mere
Hvis man som mediebruger i forvejen oplever nyhedsformidling som personligt vigtig, viser undersøgelsen, at så er man også mere tilbøjelig til at gøre brug af både public service-medier og kommercielle nyhedsmedier – forstået som aviser og nyheder på nettet, man betaler for gennem et abonnement.
Brugerne, der oplever, at public service er vigtigt for samfundet, er mere tilbøjelige til også at have læst en avis, enten offline eller online, i løbet af den seneste uge. [..] Brugere, som betaler for nyheder, i højere grad bruger online public service-nyhedsmedier (DR, TV 2, TV 2 Regioner og Radio 4), end brugere, der ikke betaler for nyheder.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
I undersøgelsen omtales crowding out-tesen, som handler om, at public service-medier kannibaliserer på betalingsmedier, og at et stort public service-medie som DR konkurrerer med private nyhedsmedier. Om det er korrekt svarer undersøgelsen:
Crowding out-tesen peger i retning, at forholdet mellem public service-nyhedsmedier og private medier skal ses som et ‘enten eller-spørgsmål’. Denne analyse, samt analysen i årets internationale rapport, peger i retning af, at forholdet mellem public service-nyhedsmedier og private nyhedsmedier nok snarere skal ses i et ‘både-og’ perspektiv.
Fra temarapporten Undgåelse af nyheder, podcast og danskernes syn på public service, RUC, juni 2023.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt med medieaftalen. Foto: Nana Reimers.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om en ny medieaftale for 2023-2026.
Forliget styrker den lokale og regionale journalistik, herunder ugeaviserne og magasiner med publicistisk indhold, der ikke er omfattet af nulmoms som de skrevne nyhedsmedier. Der indføres også en kulturbidragsordning, der samtidig tilgodeser de streamingtjenester, der allerede investerer i dansk indhold. Forliget giver danskerne adgang til DR’s arkiver, øger udbuddet af kvalitetsindhold til børn og unge via animation og lyd og styrker den demokratiske kontrol med sociale medier og tech-giganterne.
– Jeg er stolt af, at det for første gang i knap et årti er lykkedes at indgå et bredt medieforlig. Partierne skal have stor ros for at tage ansvar og skabe tryghed for den danske mediebranche, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt og tilføjer:
– Med aftalen cementerer vi, at Danmark er en kulturnation, der skaber kvalitetsindhold, der kan samle os, gøre os klogere, udfordre os og binde os sammen.
Ved pressemødet foran Kulturministeriet understregede Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen, at den nye medieaftale er en styrkelse af DRs rolle. Venstres medieordfører Jan E. Jørgensen glædede sig over, at det er et bred flertal henover midten, der står bag medieaftalen, hvilket if. ham er med til at sikre den. Aftalepartierne repræsenterer næsten 70 procent af mandaterne i Folketinget. Mikkel Bjørn, Dansk Folkepartis medieordfører, glæder sig over, at kristendommen igen står som en central del af DRs public service-forpligtelse.
Fra DRs side er der tilfredshed med den nye medieaftale. DRs formand Marianne Bedsted glæder sig over, at der står et bredt flertal bag aftalen, og at den er forholdsvis lang – frem til og med 2026:
– Det er godt, at der nu er indgået en aftale, som er bredt politisk funderet og som rækker frem til 2026. Det skaber ro om hele den danske mediebranche og viser en bred politisk opbakning til det danske indhold, siger Marianne Bedsted, der er formand for DR’s bestyrelse.
En af de nye ting, der er kommet med i aftalen, er et ønske om, at DR gør dele af arkivmaterialet mere tilgængeligt for danskerne på streamingtjenesten DR TV:
– Med aftalen skal vi i et selvstændigt univers på DR TV sætte dele af DR’s arkivindhold i spil på en ny og spændende måde. Det skal være et kurateret indhold, hvor danskerne kan få et gensyn med mange af de programmer og begivenheder, der udgør en vigtig del af vores fælles kultur og historie, siger Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR.
Hovedpunkter i medieaftalen
Omfordeling af mediestøtte til lokale og regionale medier.
Støtte til magasiner med publicistisk indhold.
Støtte til ugeaviser.
Mere støtte til nyetablering og udvikling af medier og mulighed for støtte til innovativ forretningsudvikling.
Der nedsættes et udvalg, der skal se på indretningen af fremtidens mediestøtte.
En balanceret kulturbidragsordning, der tilgodeser investeringer i dansk indhold.
Public Service-puljen moderniseres til også at støtte dansk indhold til radio og podcast.
Etablering af et center for graverjournalistik.
Styrkelse af dansk animation hos DR med krav om ekstern udlægning af produktionen.
Et lydunivers målrettet børn, som tilrettelægges som udbud til det private marked.
Adgang til DR’s arkiver via Det Kongelige Bibliotek og forpligtelse til DR om at formidle mere arkivindhold på DRTV.
DR forpligtes til at formidle den kristne kulturarv.
Der etableres et nyt Center for sociale medier, tech og demokrati. Centret skal blandt andet afsøge muligheder for ny regulering på tech-området, sikre viden om tech-giganternes indflydelse på demokrati og trivsel og styrke Danmarks interessevaretagelse i EU.
Midler til fakta-tjek-mediet TjekDet for at imødegå mis- og desinformation på digitale platforme samt styrket indsats for digital dannelse og trivsel i regi af Medierådet for Børn og Unge
Nu er en ny medieaftale blevet præsenteret. Den er indgået mellem SVM-regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Selvom regeringen på forhånd havde meddelt, at de ville videreføre den tidligere medieaftale, så er den nye aftale bestemt ikke uden nyheder.
– Man kunne godt frygte, at der har været tale om nogle relativt trivielle forhandlinger. Men aftalen demonstrerer, at der reelt har været noget at tale om. Det er en meget interessant aftale – en af de bedste i den periode, jeg har været generalsekretær i KLF, siger Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.
Det, som han glæder sig mest over, er, at der lægges op til public service-kontrakter med fokus på klassisk public service.
– Det træder tydeligt frem, at DR, TV 2 og TV 2-regionerne har et public service-ansvar. Der er ganske vist en massiv konkurrence om mediebrugernes opmærksomhed, men det betyder ikke, at danske public service-medier får lov til at agere som kommercielle medier og have en lidt for populistisk forståelse af public service. Jeg glæder mig særligt over, at DRs forpligtelse til at formidle den kristne kulturarv fortsat står meget centralt. Det er et tydeligt KLF-aftryk i medieaftalen, fastslår Mikael Arendt Laursen.
Derudover skal DR fortsat formidle indhold om Rigsfællesskabet og Norden og formidle kunst og kultur. Her nævner medieaftalen specifikt film, litteratur, teater og musik i bred forstand. Også TV 2-regionerne forpligtes til at formidle kunst og kultur.
– TV 2-regionerne løfter generelt en stor public service-opgave, og jeg glæder mig meget over, at de får en tydelig forpligtelse til at formidle kultur.
Folkelig forankring i DRs bestyrelse
Medieaftalen lægger endvidere op til, at sammensætningen af DRs bestyrelse skal ændres, så den i stedet for politisk udpegede medlemmer får medlemmer, der har en relevant faglighed, er uafhængige og har en folkelig forankring.
– Jeg har sagt det før – og gentager det gerne: Det er oplagt at se til mediebrugerorganisationerne, når det handler om at sikre en folkelig forankring. KLF, Kirke & Medier er båret af medlemmer fra hele landet og er levende optaget af medieudviklingen – derfor vil det være enormt oplagt og sagligt velbegrundet at se til SLS (Sammenslutningen af Lytter- og Seerorganisationer), herunder KLF, Kirke & Medier, siger Mikael Arendt Laursen med henvisning til, at mediebrugerorganisationerne historisk har haft pladser i DRs øverste organ.
Private skal levere lyd til børn
Medieaftalen lægger desuden op til, at produktioner, der har modtaget støtte fra Public Service-puljen skal stilles til rådighed i bredere forstand i en periode end blot bag en betalingsmur. Derudover stadfæster medieaftalen, at Radio Loud, som i dag går under navnet 24syv, ikke får forlænget statsstøtten fra 24. DRs arkiv skal gøres tilgængeligt for danskerne, og så skal der etableres et lydunivers for børn og unge – noget, som de radikales medieordfører Zenia Stampe kaldte en børneradio i forbindelse med præsentationen af medieaftalen.
I den hidtidige medieaftale var der lagt op til, at DR skulle arbejde med et lydtilbud til børn. Men forligskredsen har registreret, at DR ikke har lagt an til det, og derfor lægges der nu op til et udbud, hvor private aktører kan byde ind på et lydunivers for børn og unge med nyheder, debat, satire, lydbøger, musikprogrammer mm. Platformen skal være reklamefri og gratis at tilgå.
– Det er positivt med et alternativ til Youtube, som vil kunne rykke børn og unge væk fra skærmene i et eller andet omfang og over i et lydunivers. Der ligger nogle rigtige tanker bag, men jeg kan dog godt være bekymret for, om det kan lade sig gøre, siger Mikael Arendt Laursen.
Der er afsat 25 millioner pr. år til at drive sådan et lydunivers. Til sammenligning får 24syv 65 millioner om året, og Radio4 knap 95 millioner om året.
Vigtigt med KLFs dialog med politikere
Det er en bred medieaftale, der tæller partier både til højre og venstre for midten. De repræsenterer knap 70 procent af Folketinget. Den løber frem til 2026.
Alt i alt er Mikael Arendt Laursen meget tilfreds med dagens medieaftale, fordi den demonstrerer, at det er vigtigt med en forening som KLF, der prioriterer dialog med politikere for at kæmpe for den type programmer, der betyder meget for KLFs medlemmer.
– Dialogen med politikere er en væsentlig del af KLFs arbejde, og derfor glæder det mig meget at se, at vores synspunkter skinner igennem i aftalen og bliver respekteret af de politikere i forligskredsen, der ikke nødvendigvis er enige med os i de fokusområder, vi har.
Således lyd KLF, Kirke & Mediers kommentar til den seneste medieaftale
Vi har tændt for den gule bjælke og præsenterer breaking news om tv-gudstjeneste i denne podcastepisode. Selvom vi har det anstrengt med udtrykket breaking news, er det velbegrundet at kalde dette for breaking.
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, har desuden været til dialogmøde på TV 2, hvor han havde en sag med i tasken: Hvor bliver trosprogrammerne på TV 2 af? I TV 2s public service-redegørelse mener TV 2, at “erfaringen viser, at der ikke er den store interesse for trosprogrammer”. Hvad mener TV 2 egentlig med det?
Endelig diskuterer vi: Er der vitaminer i dansk public service? Kommer DR og TV 2 godt rundt – eller bliver de ved det populære og det “fedende”? Vi tester DR TV, DR Lyd og TV 2 Play.
I programmet nævner vi margueritruten som et billede på, hvad public service også skal. Vi har bedt illustrator Ole Steen Pedersen om at tegne medielandskabets motorvej og margueritrute. Den illustration kan ses her: https://klf.dk/public-service-skal-ud-paa-margueritruten/
Send meget gerne dine reaktioner ind her: https://klf.dk/reager/ – og vær med til at påvirke, hvad vi tager op i podcasten.
Medvirkende: KLFs generalsekretær Mikael Arendt Laursen.
Når man ser på mulighederne for danske medieforbrugere i helikopterperspektiv, ser man for sig en tætpakket motorvej, hvor Netflix i mange år lå i overhalingsbanen – relativt alene. HBO forsøgte at følge med, men manglede brændstof. Men nu er streamingrevolutionen sket, og vi ser et utal af nye streamingtjenester med gamle hæderkronede selskaber i ryggen, der gør trafikken på motorvejen tæt – med risiko for kø og forsinkelser. Lige nu er det Disney+, der ligger i overhalingsbanen, mens Netflix har tabt fart til blandt andre HBO.
Illustration: Ole Steen Pedersen.
Men hvad med DR? Jo, der i inderbanen på motorvejen bevæger Statsradiofonien sig adstadigt afsted. Lidt længere fremme på motorvejen er der en afkørsel med billedet af en gul blomst med hvide blade. Margueritruten. Gid DR vil køre af her og bringe os rundt i Danmark. Lad os se naturen, udsigtspunkter, museer, festivaler, kirker, fællesskaber. Det er her, der er fordybelse, dannelse, historie og fællessang. Det er her, vi ser, hvem vi er – og bliver mindet om det. Det er her, vi sætter hastigheden ned og får oplevelser, vi ikke forventede. Det er her, der er tid til at formidle nyhederne og sætte dem ind i en sammenhæng, så vi bliver mere oplyste – i stedet for stopfodrede af clickbait overskrifter.
Illustration: Ole Steen Pedersen.
Jovist, en gang i mellem kan DR godt køre på motorvejen for at give os drama, melodi grandprix, de store slutrunder og OL. Men det er undtagelsen. DR befinder sig bedst på Margueritruten. Her gider streamingtjenesterne ikke at være. Der er ikke kølige, kolde kontanter her. Men det behøver DR ikke bekymre sig om, pengene kommer fra fællesskabet. På margueritruten tænker vi ikke på seertal, på Margueritruten måles en succes i kvalitet og værdi.
Det er forståeligt, at DR og politikerne kan blive forblændede af hastigheden på motorvejen. Netop derfor bør DR og politikerne handle ansvarligt med public service-kontrakten. Giv gerne DR håndjern på. Indstil kontraktens GPS på Margueritruten med konkrete krav om helt overordnet at skabe værdi for lytterne, seerne og streamerne. Giv os det bedste, Danmark kan byde på: Musik, natur, kultur, kunst, drama, kirke, tro, fællesskaber, sang, smalle sportsgrene og breddeidræt, historieformidling, Vorbasse Marked, Musik i Lejet og folkemøder. Skab nyheder, der klæder os på til at forstå hverdagen og verden omkring os. Fortæl børn og unge om livet og fællesskaber. Samarbejd med NRK og SVT om det, vi har tilfælles i Skandinavien.
Illustration: Ole Steen Pedersen.
Det er afgørende, at public service-kontrakten er specifik, klar og tydelig. At definere, hvad klassisk public service er, og hvad DR skal servere for danskerne. Definitionen af hvad public service bør være, bliver tydeligere og tydeligere, når man ser på streamingtjenesternes menukort. Public service er alt det, som streamingtjenesterne ikke er. Derfor skal DR være alt det, som streamingtjenesterne ikke er. Det er en absolut nødvendighed, og brugerne skal nok takke DR for at levere eftertanken og perspektivet.
Bandeord og grimt sprog i det hele taget har altid været et tema for medlemmer af KLF, Kirke & Medier, og vi har den helt grundlæggende holdning, at bandeord er overflødige og ikke gør noget godt for vores sprog. Særligt i medierne så vi gerne, at man ærligt ville bestræbe sig på at tale pænt og undlade netop bandeordene, da de bestemt støder mange mennesker. At Aftenshowet tager emnet op er derfor som udgangspunkt fint.
Klip fra Aftenshowet 6. juni 2023
Desværre sker der det, som vi desværre kunne forudse, når det gælder en debat som denne. De to værter smågriner sig igennem hele den del af programmet og viser tydeligt, at de ikke ser bandeord som et reelt problem. De tre gæster, hvoraf Barbara Moleko er den ene, bander selv meget, og selv eksperten oplyser, at han er vokset op med bandeord og derfor også gerne bruger dem i dag. Han formår dog at forklare, hvad der er bandeord, og hvad der ikke er. Vi har altså endnu engang en ‘debat’, hvor én holdning får taletid, og hvor det fremgår tydeligt, at andre holdninger er latterlige. Med det koncept ville det da også være svært at stille op som modstander af brugen af bandeord, fordi man netop ville risikere at bliver gjort til grin af resten af panelet.
Interessant er det dog, at paneldeltagerne undervejs kommer med udtalelser som “Jeg prøver virkelig at holde låg på…”, “Jeg øver mig i at skrue ned…” og ikke mindst denne fra Barbara Moleko: “Jeg kunne godt tænke mig at være en god rollemodel for mine børn. Der går jo ikke noget af mig. Det er en dårlig vane, det kan man godt ændre.”
Reaktion, som KLF, Kirke & Medier har modtaget om Aftenshowet den 6. juni 2023.
Klip fra Aftenshowet 6. juni 2023.
DR burde se sig for gode til at give sendetid til en så useriøs debat om et reelt problem, som helt sikkert får nogle mennesker til at slukke fjernsynet, fordi det er for meget. Hvorfor ønsker DR at fremme det dårlige sprog og give det plads både på radio og på tv? Hvor mange klager helt reelt over, at der bliver bandet for lidt på tv? Kunne man forestille sig, at alle for så vidt blev gladere af, at medierne om ikke andet så forsøgte sig med et pænt og sobert sprog? Men den debat blev der ikke plads til her.
Vidste du, at du også kan følge os på Facebook? Og få nyheder, inspiration og ikke mindst deltage i et sobert kommentarspor. Hop ind på vores Facebookside og klik på Følg
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
