Forårsmøde m. generalforsamling
07mar19:0022:00Forårsmøde m. generalforsamlingNetværk Nordjylland
Detaljer
Netværk Nordjylland indbyder til forårsmøde med generalforsamling. Direktør for DR Nordjylland Gitte Sørensen taler under overskriften: HVILKE KONSEKVENSER HAR DET NYE MEDIEFORLIG FÅET FOR VI NORDJYDER …. ……OG HVOR BEVÆGER P4
Detaljer
Netværk Nordjylland indbyder til forårsmøde med generalforsamling.
Direktør for DR Nordjylland Gitte Sørensen taler under overskriften:
HVILKE KONSEKVENSER HAR DET NYE MEDIEFORLIG FÅET FOR VI NORDJYDER ….
……OG HVOR BEVÆGER P4 SIG HEN?
Udgangspunktet for DR P4 Nordjylland er historier om nordjydernes liv. 30 medarbejdere producerer dagligt 7 timers radio, 11 nyhedsudsendelser, indslag til DR nyheder, artikler og digitalt indhold til dr.dk og Facebook. DR ligger på Fredrik Bayers vej i Ålborg. Kom og hør Gitte fortælle om hendes drømme og visioner for kanalen, og hvad vi som lyttere kan bidrage med.
Der er også besøg af trioen “At Lytte”
Trioen ‘At lytte’ giver lyrikkoncerter, hvor sange og digtlæsninger går hånd i hånd.
Alle tekster er skrevet af Bjarne Nielsen, sat i musik af Mads Lindholm og fremført af Lene Stoel Brohus. Digtene indeholder refleksioner over livet i et ligefremt og tilgængeligt sprog. De kredser om emner som hverdagslivet, kærligheden, tro, tvivl, årets og livets gang. En efterårsdag i 2009 skrev Bjarne Nielsen digtet ‘At lytte’ og sendte det til en lille flok venner. Blandt modtagerne var Mads Lindholm, der satte musik til digtet.
Sangen blev sunget første gang nogle måneder senere af Lene Stoel Brohus. Med tiden kom der flere digte og flere melodier.
Og til sidst blev det til en lille buket af sange og digte, der dannede grundlag for den første lyrikkoncert. Siden har trioen holdt adskillige lyrikkoncerter mange steder i landet med en blanding af sang, musik og digtoplæsning.
Pris: 50 kr. for foredrag, koncert, kaffe og kage
Tilmelding inden den 4. marts på SMS til Britta på 42181744 eller Svend på 40462384
Dagsorden til generalforsamling:
– Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
– Fremlæggelse, drøftelse og godkendelse af netværksbestyrelsens beretning.
– Fremlæggelse, drøftelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
– Indkomne forslag – nye vedtægter
– Drøftelse af KLF’s arbejde på landsplan.
– Drøftelse af netværkets arbejdsopgaver i det kommende år.
– Fremlæggelse, drøftelse og godkendelse af budget.
– Valg af netværksbestyrelse samt to suppleanter.
– Mulighed for indstilling af personer til netværkets teams.
– Valg af revisor og revisor suppleant.
– Dato for næste års generalforsamling.
– Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til netværksformanden senest otte uger før generalforsamlingen.
more
Tidspunkt
(Torsdag) 19:00 - 22:00
Sted
Hjørring Baptistkirke