Efter Radio24syv: De er med i opløbet om FM4

8 år fik Radio24syv på FM4-frekvensen. Her er et overblik over fejden om 24syv og dens efterfølger...

0
1699

Opdateret 8/4 med reaktioner fra Mette Bock på Kristian Thulesen Dahls bud på løsning.
I sidste uge offentliggjorde Slots- og Kulturarvsstyrelsen udbudsmaterialet for FM4 – den fjerde landsdækkende FM-radiokanal, hvor Radio24syv sender i dag.
Dansk Folkeparti har for lang tid siden ytret ønske om, at FM4 skulle flytte ud af København. Med udbudsmaterialet er det også blevet en kendsgerning, at hovedparten af radiokanalens redaktion skal ligge mindst 110 km. fra centrum af København – svarende til mindst 70 % af de redaktionelle medarbejdere.
Da det blev offentliggjort valgte Berlingske Media, som sammen med forlaget Peoples Press står bag Radio24syv, ikke at byde ind på frekvensen igen. Dermed er det også en kendsgerning, at der med sikkerhed bliver en anden lyd på frekvensen fra den 1. november 2019.
Flere aktører har meldt sig på banen som interesseret i at overtage frekvensen:

  • Bauer Media, som driver radiostrationerne NOVA, The Voice, Radio 100 med flere
  • Nordic Entertainment Group, som driver tv-stationerne TV3, TV3+ med flere
  • Heartbeats – en digital radio- og tv-kanal med den tidligere P3-vært Le Gammeltoft i spidsen
  • Et konsortium bestående af Folkeuniversitetet, Århus Universitetsforlag og flere mediehuse – herunder blandt andre Jysk Fynske Medier og Sjællandske Medier

Læs Mikael Arendt Laursens debatindlæg om Radio24syv
 
En politisk redningsplanke til 24syv?
I de forløbne uger er det tydeligt, at selvom udbuddet går i gang, er der langt fra ”borgfred” om sagen. Også inden for regeringen. En af de mest tydelige kritikere af udbuddet er Naser Khader, som har kritiseret kulturminister Mette Bock for ikke at gå mere imod Dansk Folkepartis krav til udbuddet.
Socialdemokratiet har derimod fredet udbuddet. Mogens Jensen, der er partiets medieordfører, har understreget, at han er tilhænger af en udflytning – dog ikke i det omfang, men at han ikke ser muligheder for at genåbne udbuddet, hvis Socialdemokratiet overtager regeringsmagten. SFs medieordfører Jacob Mark er ærgerlig over, at 24syv lukker, men har svært ved at se en redning, når udbuddet er sat i gang. ”Men vi vil da undersøge det,” skriver han.
Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard har stillet kulturminister Mette Bock et udvalgsspørgsmål for at få afklaret om og hvordan udbuddet kan gå om.
Og så tilbage til Dansk Folkeparti. Først dog et lille kuriosum: Partiets medieordfører Morten Marinus er træt af, at 24syv lukker, og han havde håbet på, at Radio 24syv var indstillet på at flytte. Men i et indlæg i Jyllandsposten i dag åbner partiets formand Kristian Thulesen Dahl op for at give Radio 24syv mulighed for at fortsætte som dab-kanal med færre krav bundet i halen og statsstøtte i en overgangsperiode, til kanalen kan blive selvfinansierende.
Det er en håndsrækning, som chefredaktør på Radio 24syv Jørgen Ramskov tager imod. Det samme gør Naser Khader. Kulturminister Mette Bock opfordrer på den baggrund til, at lokalitetskravene erstattes af dækningskrav, og at der indkaldes til nye forhandlinger. Det betyder dog ikke, at 24syv uden videre kan fortsætte, men det bliver nok mere realistisk, at Berlingske og People’s Press vil byde igen på lige fod med de andre interesserede.
Tilbage er spørgsmålet, om vi den 1. november har en, to eller tre taleradioer? Én, hvis der går politik i udbuddet, så det må bremses, og 24syv lukker. Dermed er der kun P1 tilbage som rendyrket taleradio. To, hvis udbuddet gennemføres. Tre, hvis udbuddet gennemføres, hvis politikerne bliver enige om en DAB-løsning for 24syv, og hvis Berlingske Media og Peoples Press er interesseret DAB-løsningen.
Læs Mikael Arendt Laursens debatindlæg om Radio24syv

Tidligere artikelReaktionsrapport 2018
Næste artikelSociale medier overvåger