DR forsøger sig nu med et streamingunivers målrettet unge, kaldet DR2+. Her vil der løbende komme programmer om kultur, klimakrise, radikalisering, overvågningskapitalisme, international politik og ligestilling.

Et af de første programmer på DR2+ er en programserie med titlen Sektlederens hemmeligheder, hvor vi gennem tre programmer følger Roald Bergmann, der i dag er tv-producent, men tilbage omkring årtusindeskiftet var meget aktiv i Pinsekirken i Rønne. Han var en af de dygtigste ungdomsledere og forkyndere og fik hurtigt et stort ansvar. I programserien følger vi Roald Bergmanns storhed og fald, mens han vender tilbage til den kirke, han forlod dengang.

Morten Caramés var leder for Roald Bergmann og medvirker i programmet. Foto: Foto: Frederik Rothaus, DR

Offer eller medskyldig?
Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i Frikirkenet, en paraplyorganisation for over 100 frikirker, og kender Roald Bergmann fra både dengang og i dagProgrammet er flot lavet og er en meget nærværende beskrivelse af hans rejse.

– Det er en speciel historie, at en leder erkender, at han er gået for langt. Og derfor ender programserien faktisk på en meget god måde, fastslår Mikael Wandt Laursen.

I programmet følger vi Roald Bergmann, der går fra at undre sig over, at der er ikke er nogle, der bremser ham fra at blive for ekstrem, til at han selv reflekterer over, om han kunne have gjort noget anderledes selv. Det fortjener han stor anerkendelse for, mener Mikael Wandt Laursen:

– Roald er en enormt eftertænksom og reflekterende person, men det er en ny tanke for ham: Han oplevede sig som offer, var vred og skuffet. Men det er først i forbindelse med denne dokumentar, at hans eget ansvar går op for ham. Han var med til at gøre det ekstremt.

I programmet finder Roald Bergmann ud af, at den karismatiske norske prædikant Aage Samuelsen er Roalds biologiske morfar. Foto: NRK Arkiv / DR

En prædiken, der forfører

I første program i serien fokuseres der blandt andet på, hvor stærkt forkyndelse kan virke, og hvor relativt enkelt det er at skabe en stemning gennem en tale. Det er et vigtigt aspekt at bide mærke i, mener Mikael Wandt Laursen:

– Forkyndelse har potentiale til at virke manipulerende. Demagoger som Göbells brugte taler til at manipulere en befolkning. Til alle tider har taler haft et forførisk element over sig, konstaterer Mikael Wandt Laursen.

I programmerne kommer det frem, at Roald morfar er den norske vækkelsesprædikant Aage Samuelsen, og det oplever Mikael Wandt Laursen tydeligt fra sit kendskab til Roald Bergmann:

– Roald er en karismatisk person og har arvet en masse fra sin morfar, selvom han ikke kendte ham. Det er en af grundene til, at han i dokumentaren bare kan stille sig op og prædike, hvor lytterne mærker intensiviteten. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at troen ligger lige under overfladen hos Roald, selvom han siger, at han i dag er ikke – troende.

Roald Bergmann var kompromisløs og gik igennem Rønnes gader med et kors. Privatfoto.

Taler i tunger for at “passe ind”

En del af første program handler også om tungetale, som for folk, der ikke kommer fra en karismatisk tradition eller ikke er kristne, lyder som sludder. Det virker også som om, at tungetalen er noget, som Roald Bergmann kan slå til og fra.

– Tungetale er jo åbenbart et skuespil i Roalds tilfælde i dokumentaren, og det kan det nemt blive. Jeg plejer at sige, at tungetale er en anden måde at be’ en bøn på. Tungetale fører mig ind i et rum, hvor jeg ikke er afhængig af mit intellekt for at kontakte Gud.

Men tungetale kan også efterlignes, bemærker Mikael Wandt Laursen:

– Nogle vil efterligne tungetale for at “passe ind”. Men det er vigtigt at få sagt, at det aldrig må blive et pres, krav eller forventning, som gør, at man føler, at man må efterligne, at man taler i tunger. Sådan tror jeg ikke, at det oprindeligt var med Roald. Jeg tror han har haft oplevelser med Gud, som han ikke kan forklare, selv i dag.

Foto: Frederik Rothaus, DR

Farvel til kirke og tro

Relationen mellem Roald Bergmann og Pinsekirken i Rønne løber ud, da Roald Bergmann vælger at fastholde forholdet til Miriam. I programserien fortæller Roald, at da de stopper med at komme i pinsekirken, er det også som om, at troen forsvinder. Mikael Wandt Laursen, som selv er aktiv i Pinsekirken, ser, at Pinsekirkens største styrke og største udfordring er, at der tales til hele mennesket med en stor vægtlægning på den åndelige dimension:

– Det er svært at skelne mellem ånd og følelser. Det, jeg holder af ved Pinsekirken er, at jeg kan have følelserne og hjertet med. Men omvendt kan det være en del af forklaringen på, at Roald mister sin tro. Den har tilsyneladende være for ensidigt bundet op på fællesskaber og oplevelser.

Tegning: Roald Bergmann.

DR spiller på en fordom

Hvad tænker du om, at programmet hedder “Sektlederens hemmeligheder”?

– Det er ærgerligt og misvisende. Der er sekteriske tendenser omkring Roalds arbejde, men jeg har talt med unge fra den tid, som ikke var en del af Roalds omgangskreds, og som ikke har oplevet det samme. Men der var usunde tendenser.

Han er ærgerlig over, at DR vælger at bruge ordet sekt i programmets titel, da det efter hans opfattelse er en misbrug af ordet – og afslører en udvanding af begrebet. For ham at se er der ikke dækning for at bruge ordet i dokumentaren:

– Der er en folkefordom om pinsekirken som sekterisk. Det er den fortælling, som DR spiller på. Det er smart. Men er det okay, at der antydes, at pinsekirken er en sekt? Jeg kunne godt ønske mig, at DR ikke lod sig farve så meget af fordommen.

Efter Mikael Wandt Laursens opfattelse er en sekt karakteriseret ved flere ting:

  • Man lukker sig om sig selv.
  • Man har en opfattelse af, at man er bedre end resten.
  • Den enkelte mister herredømmet over eget liv.
  • En sekt har en enerådig leder.

– Dokumentaren viser ikke, at pinsekirken er en sekt, og det kan jeg heller ikke genkende. Roald kørte den for langt ud. Men sekt er en forkert betegnelse, og vi forfladiger begrebet. Vi stempler det, vi ikke kan li’, som en sekt, og det er misbrug.

Foto: Frederik Rothaus / Henrik Bohn Ipsen, DR

“Sektlederens hemmelighed” er en påmindelse

Er den værd at se?

– Det ærgrer mig: at kirken og troen bliver fremstillet, som det sker, at den levende prædiken bliver reduceret til manipulation, at tungetale er skuespil, og at man vælger troen fra på grund af, at man er blevet såret. Men det er en smuk serie og er god for os, der kommer i frikirker: Vi skal ikke lade os forføre. Der ligger et ansvar hos os alle om at huske at være kritiske og stille spørgsmål. Det er udsendelsen en god påmindelse om, mener Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet.

Dokumentaren Sektlederens hemmelighed er i tre dele á cirka 30 minutters varighed og kan ses på DRs streamingtjeneste DR TV.

Læs Frikirkenets kommentar til udsendelsen på frikirkenet.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar

Skriv dit navn her