P3 skal være mere seriøs og mindre sarkastisk

0
1065

P3 styrker sin public serviceprofil og bliver fast funderet i viden og autenticitet, lover DR.
Når lytterne tænder for P3, skal de i endnu højere grad føle, at de er en del af et troværdigt, nysgerrigt og underholdende fællesskab, der ser på verden med unge øjne.
Det er essensen i den nye retning, DR har udstukket for P3.
– Grundtonen på P3 skal fortsat være underholdende, men kanalen må ikke være bange for også at være seriøs. P3’s humor skal være varm, kærlig og inkluderende – aldrig sarkastisk, ironisk eller arrogant,” siger DRs radiochef Gustav Lützhøft.
P3 skal fremover skille sig endnu mere ud som en tydelig public service-kanal, lover han:
”P3 skal rydde op i larmen. Midt i et ellers flyvsk mediebillede skal P3 stå fast funderet i viden og autenticitet – både når det gælder journalistik, musik, aktualitet og underholdning. Kanalen skal være oprigtigt interesseret i hele livet og verden omkring os,” siger Gustav Lützhøft og tilføjer:
”Allerede nu har vi lavet de første justeringer ved at lancere et nyt aktualitetsprogram – ’Stegger & Toft’ – om eftermiddagen, og på den måde igangsat arbejdet med at skabe en mere tydelig aktualitetsprofil for P3.”
Steffen Raastrup er netop blevet ansat som P3’s nye kanalredaktør, og får nu til opgave at omsætte den nye retning til konkret indhold på kanalen.

Tidligere artikelP1-chef fortæller om medier i forandring
Næste artikelTV 2’s udspil til et kommende medieforlig