Gift ved første blik vender tilbage

0
997

På trods af at programmet sidste gang resulterede i en skilsmisseprocent på 100, vælger DR at at lave endnu et “kærlighedseksperiment” – denne gang på hovedkanalen DR1.
gift-ved-forste-blik-8-klf-kirke-og-medier

’Gift ved første blik’ er et kærlighedseksperiment, hvor man går videnskabeligt til værks for at udfordre samfundstendensen, at op imod 1,5 million danskere lever som singler og har svært ved at finde kærligheden. Eksperimentet går ud på, at man lader fire eksperter finde frem til de perfekte matches og danne de par, som skal giftes.

Sådan skriver Danmarks Radio i sin pressemeddelelse. Kanalchef Pil Gundelach Brandstrup begrunder beslutningen om at gentage eksperimentet på hovedkanalen:
– Vi vil gerne sætte fokus på vores værdier i forbindelse med kærlighed, parforhold og måden, vi finder vores partnere på. Det gjorde DR3 sidste efterår med dette spændende eksperiment, som vi nu gør større og bredere på DR1.
Skilsmisse ingen hindring
Ifølge Danmarks Statistik var skilsmisseprocenten i 2012 på 46,5 procent. Det er en skræmmende høj procentsats, men dog overgået af DR, som med deres “kærlighedseksperiment” har en skilsmisseprocent på 100. Alle seks deltagere fra første program er på nuværende tidspunkt skilt.
Overfor BT.dk afviser Pia Gundelach Brandstrup den høje skilsmisseprocent som grund til ikke at sende nye afsnit:
– Det er selvfølgelig trist, at Mie og Simon ikke længere er sammen. Men jeg håber da, at de i det mindste har fået noget ud af programmet, og at de er blevet klogere på, hvad der er vigtig for dem i et parforhold. Det er lige så meget det, der er programmets formål.
Hun fortæller, at en af missionerne i programmet er at udfordre seernes syn på sig selv, idealerne om den eneste ene og måden at håndtere parforholdet på.  Programmet er nemlig i lige så høj grad et program for seerne som for deltagerne:
– Jeg synes ikke, at det gør programmet mindre relevant, at alle tre par er gået fra hinanden. Jeg tror, at der er 1,5 millioner singler i Danmark, og det her er et incitament til dem, der lever alene og har svært ved at finde kærligheden. For programmet handler jo om at udforske, hvordan man eksempelvis kan finde sin partner. Det gør jo ikke, at det er mindre relevant, fordi de tre par ikke blev sammen.
Første udgave mislykkedes
I KLF, Kirke & Medier fulgte vi hele sidste sæson af “Gift ved første blik”. Vi fulgte med glæde præstens centrale rolle som ekspert i programmet og fandt det interessant at tilgå kærligheden mere seriøst end andre datingprogrammer. Men vi mener fortsat, at første udgave mislykkedes – og ægteskabet er ikke noget, som der skal leges let med for licensmidler og seertal. Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, understregede i den forbindelse
– Ægteskabet mere kostbart, end det, der er blevet vist på DR3. Vi mener, at DR leger med følelserne ved at arrangere ægteskaber – både fordi vi som kultur generelt tager afstand fra arrangerede ægteskaber, og fordi ægteskabet i den kristne kultur er helligt.
Se vores anmeldelser og reaktioner på Gift ved første blik fra efteråret 2013

Kilde: bt.dk og dr.dk
Tidligere artikelMedieforlig 2014: Møde med Troels Ravn
Næste artikelVideo med præst får viral succes